Artikel

Portræt: John Adams
KONCERTFLYGLER PÅ MOTORVEJEN

Til februar fylder John Adams 60. Vi portrætterer USA’s mest spillede komponist, der har revolutioneret opfattelsen af, hvad ny musik kan være.

Af Jakob Levinsen

John Adams’ seneste orkesterværk hedder ‘My Father Knew Charles Ives’. Det passer ikke, men titlen er god. Adams er én af de helt store titelmagere i nutidig musik.
Han er også én af de bedste til at sætte billeder på sin musik. I ‘Grand Pianola Music’ forestiller han sig hvordan man kører på motorvejen og pludselig i bakspejlet ser, hvordan man bliver overhalet af to koncertflygler.

Det er netop igennem sammenføringer, som hos John Adams er noget helt andet end et sammenstød, at hans musik i sine bedste øjeblikke når frem til at skabe sin egen virkelighed.

‘Harmonielehre’s voldsomme åbning kunne være et kæmpemæssigt tankskib der letter fra San Francisco Bay, og under én af satserne i strygekvartetten ‘John’s Book of Alleged Dances’ kan man forestille sig en alligator, der kryber op og ned ad rulletrapperne i et stormagasin.
Men ganske vist boede familien Adams i 1940’ernes og begyndelsen af 1950’ernes New England ganske tæt på USA’s store komponist fra første halvdel af 1900-tallet. De mødte dog aldrig Charles Ives, endsige lærte ham at kende. Pointen i Adams’ hyldest til sit erklærede forbillede kan imidlertid også meget vel være, at betoningen skal lægges i begyndelsen af titlen. Altså at det netop var Adams’ far, der kendte Ives, eller i hvert fald kunne have kendt ham. Ives’ er nok Adams’ erklærede forbillede, men Adams selv er en anden generation i en anden tid. Til gengæld er der få komponister, i USA eller andre steder, der som han har formået at virkeliggøre Ives’ visioner om at bringe alverdens – eller i hvert fald USA’s – forskellige slags musik sammen.
Det er netop igennem sammenføringer, som hos Adams er noget helt andet end et sammenstød, at hans musik i sine bedste øjeblikke når frem til at skabe sin egen virkelighed, det der med et meget misbrugt begreb hedder at være grænseoverskridende. De filosoffer i 1850’ernes New England, som også Ives var meget påvirket af, kaldte det transcendentalisme. Og når John Adams fylder 60 den 15. februar, kan han se tilbage på en komponistkarriere og en værkliste, der ikke blot har gjort ham til den mest opførte amerikanske komponist til dato, men som kan hævdes at have flyttet lige så meget ved vores forestillinger om …

Bestil abonnement på magasinet KLASSISK

FLERE ARTIKLER