Reportage: Nikolaj Znaider
»I SKAL VIBRERE PÅ HVER ENESTE TONE!«

Nikolaj Znaider, den danske violinist og nu dirigent, har aldrig været bange for det ekspressive og syngende. Som kursusleder på Nordic Music Academy på en efterskole på Mors i Limfjorden fører han sit ideal videre til nye generationer.

Her serveres kun alkohol mellem kl. 18 og 19, så det gi’r sig selv: Øster Jølby risikerer ikke at blive hjemsøgt og hærget af fordrukne bratschister, violinister eller for den sags skyld bassister. I hvert fald ikke mens Ruth og Nikolaj har noget at skulle have sagt. I Øster Jølby.
Øster Jølby?!
Ja, vi er langt væk hjemmefra. Næsten ligegyldigt hvor man kommer fra, Paris, Rio, København eller Århus er man langt væk hjemmefra. Øster Jølby er en landsby på Mors durk midt i Limfjorden, otte kilometers stroppetur fra Hanklit. Nede på hovedgaden, der hvor rutebil nr. 40 går til enten Thisted eller Skive, er halvtaget, der udgør stoppestedet, oversået med graffiti: »Cecilie er en røvfirkant«, står der på det ene og mest kryptiske – og lidt nedenfor og til venstre: »Magnus er lækker«. Mol og dur, dur og mol. Hvad skal vi med Tjajkovskij og Mozart, når vi har Cecilie og Magnus?

Han ligner en, der får sex
Ruth og Nikolajs verden begynder et par hundrede meter fra stoppestedet. Galtrup Efterskole er en lakonisk bygning med tilhørende næsten nyopførte længer, hvor eleverne kan bo og bade. Om sommeren, hver sommer igennem nu ti år, er eleverne af så forskellig national herkomst, at sproget er det særlige musikerskraldespansk, som man hurtigt udvikler en forkærlighed for. Som en Daniel Barenboim, der er et produkt af så mange kulturer, argentinsk, fransk, russisk, engelsk m.m., at han intet sprog mestrer flydende. Kun musikken. Disse elever fra lande hele verden over taler alle et engelsk, de kan kommunikere på, og hvis budskabet kræver et idiomatisk eftertryk, så er violinen og buen lige ved hånden. I den grad som en forlængelse af kroppen.
Ruth og Nikolaj hedder begge Znaider til efternavn. Mor Ruth er virksomhedsrådgiver, arrangør af Nordic Music Academy med sommeradressen i Øster Jølby og igennem de seneste cirka 15 år, især i den svære begyndelse, stærkt aktiv i sønnen Nikolajs karriere. Nikolaj Znaider… ja, hvis man har investeret i dette magasin, ved man bedre end nogen, at han er blandt verdens mest blændende violinister, især i det romantiske repertoire, hvor hans stil, flamboyant og synftig, som man engang kaldte det djærve, saftige og fuldtonende. Jeg kan så tilføje, at drengen fra Rødovre er fyldt 32. Første gang jeg personligt mødte ham, skænkede han belevent kaffe af sin mors kande ved et sofabord i sit gamle drengeværelse i Rødovre og var på mange måder vokset ud af sit drengeliv.
Men nu, NU er han en mand. Han ligner en, der får sex. Det gjorde han ikke for knap ti år siden. Way of the world.

En spildt sæson kan være fatal
Jeg er på besøg på skolen i en slags tidslomme, en weekend først i forløbet, der varer to uger og sluttede med en koncert i Tivolis Koncertsal, hvor Nikolaj Znaider selv dirigerede kursets to dygtigste ensembler og var solist i Frits Kreislers C-dur-koncert. Da jeg var der, var endnu kun et halvt hundrede, mindre end halvdelen, af de unge kursister kommet frem, og gangene kunne stadig runge spøgelsesagtigt, når man gik ned ad dem.
Jeg sætter mig bag bratscherne i det store Elite I-orkester og ser nogle unge musikere med bare fødder, men de fleste uden. Tre er mørke i huden, hvilket er flere end gennemsnittet i et dansk ensemble. Syv har briller, 16 er drenge, 15 piger. Nogle er så blonde, som kun folk, der stadig er børn, kan være det.
Nikolaj Znaider er seks år ældre end den ældste af kursisterne, men han skal ikke kæmpe for sin autoritet. I disse to uger er han ikke en af drengene, han er deres indpisker, deres Svengali, og han giver ikke ved dørene. Han har lært sig at være voksen og ansvarlig i en alder, hvor de fleste endnu ikke er vokset fra slangebøssen eller deres Playstation, og én ting, han deler med disse 31, er bevidstheden om, at hver accent tæller med i den organisme, musikken er. De unge er sultne, dem af dem der har solistdrømme ved godt, at en spildt sæson kan være fatal i det store karrierebillede.

Læs hele artiklen i KLASSISK nr. 6

Tekst: Michael Bo; foto: Per Morten Abrahamsen