Skaberen af den flygtige sanselighed | Portræt Claude Debussy

Debussy startede med at kløjes i konservatoriets harmonieksaminer og endte som fransk musiks måske vigtigste komponist. I august ville klangfornyeren være fyldt 150 år.

Af Jens Povlsen

Achille-Claude trængte til det. Det samme gjorde verden omkring ham. Det var en mandag i maj 1889, og et omslag var på vej i den europæiske musiktradition. Som så mange andre var Achille-Claude taget til Paris. Byen kendte han fra konservatorietiden. Han var kun 11 år dengang, han kom ind på klaverlinjen, og nu var han 26.
Achille-Claude Debussy var taget til den franske hovedstad, der dét år husede Verdensudstillingen. Det gik ikke stille af. Alle sejl var sat for at fejre hundredeåret for Stormen på Bastillen – begyndelsen på Den Franske Revolution.

»Når vi virkelig lytter til musik, er dét, vi øjeblikkeligt hører, dét, vi har brug for at høre«

Claude Debussy

Et 300 meter højt ståltårn var rejst, og fra fjerne kolonier havde europæerne bragt eksotiske skuer. En kappestrid, ingen tvivl om det, men også en fantastisk chance for at få en bid af verden udenfor. Undertrykkelsen af kolonierne skænkede ingen på det tidspunkt en tanke.
Udstillingen tiltrak kunstnersjæle i hobetal. I Europa var de ved at løbe tør for inspiration, og det var blandt andet her, Gauguin forelskede sig i polynesiernes enkle levevis og mytiske livsforståelse. I en af pavillonerne fik den unge franskmand et chok. Det var den javanesiske gamelanmusik, der chokerede ham. De fleste af instrumenterne blev slået an med hamre, og Achille-Claude havde aldrig hørt noget lignende. Musikken var uden dur og mol og uspillelig på klaveret. I en anden pavillon blev han opslugt af en vietnamesisk teatertrup og deres rungende musik fuld af gongeffekter.
Besøget på Verdensudstillingen fik Debussy til at se muligheder for en musik, der ligesom gamelanmusikken tog akkorder og harmonier for dét, de var og ikke det, århundreders europæiske musiktradition havde gjort dem til gennem modulationer, akkordforbindelser og komponisternes tanker om indhold.
Den drejning i den europæiske kunstmusik er Debussys fortjeneste, og fire år senere foretog han sit første store sving ned ad den vej med ’En fauns eftermiddag’. Godt nok var det bare ment som hans eget diskrete opgør med traditionen. Men hans eksperimenter indvarslede også en ny tid, et nyt århundrede […]