Artikel

»Stemmen skal æltes dagligt…« | Interview Tuva Semmingsen

Den norsk-danske mezzosopran Tuva Semmingsen slog igennem med Händel og synger Händel igen til februar. Men i de mellemliggende 13 år med tre barnefødsler og den naturlige udvikling af stemmen har alt ændret sig.

Af Michael Bo
Foto Lior Zilberstein

Normalt spørger jeg dem aldrig om deres privatliv. Kunstnerne. Ikke alene synes jeg virkelig ikke, det rager hverken mig eller læserne, men det interesserer mig heller ikke.
Tuva Semmingsen var den, der ved sit eksempel kom til at minde mig om, at intet menneske er en ø. Eller rettere at et kunstnerisk talent ikke findes løsrevet fra en privat, menneskelig kontekst. Svarene på mange naturlige spørgsmål i Tuva Semmingsens karriere i de seneste 10-12 år er relateret til hendes børn. Fortællingen om, hvor Tuva Semmingsen, solist ved Det Kgl. Teater, er henne, kan ikke skrives, uden at vi tager hele familien som gidsel.

Hormoner og sang
Første gang, jeg selv beskæftigede mig med hende i det store journalistiske format, var i 2003, da Händels ‘Julius Cæsar’ var blevet et spektakulært dansk gennembrud for den “autentisk” opførte barokmusik, og 28-årige Semmingsen standsede tiden såvel som alle hjerter med sit portræt af den faderløse Sextus, der ægges af sin mor til at søge blodhævn over fyrsten.
Da var hun højgravid med sit og kollegaen Joachim Knops første barn, og én ting, der oprigtigt bekymrede hende, var, hvordan hendes indre organer ville falde på plads efter fødslen. Ville det ændre hende som sanger?

»Det duer ikke, når jeg bare står og synger. Så begynder jeg at tænke. Jeg skal helst distraheres med noget fysisk«

Det ville det. Det gjorde det. Nu er det tre børn siden, hun var gravid for første gang, og selvom hun er slank som ingensinde før, er det – bedyrer hun – to forskellige kvinder og ikke mindst to forskellige kunstnere, der er spændt ud over det lille dusin år.
»Der skete noget afgørende med min stemme efter fødslen af min datter for fire år siden«, siger hun over en flaske mineralvand og et kysk lille æble på Operaens kantineterrasse. Hun er i gang med at prøve på den norske kammeropera ‘Isslottet’.
»Jeg ved ikke, om det var, fordi jeg var blevet gammel – eller ældre, eller om det var noget hormonelt, fordi den tredje graviditet var med en pige, men pludselig fungerede min gamle teknik slet ikke mere. Forholdet mellem en sanger og en sanglærer er jo ren alkymi, det er ikke sådan lige til at gennemskue. Jeg søgte flere steder i Danmark, i London, Nottingham og i Norge for at finde en, der kunne forløse det for mig, og så fandt jeg …

LÆS HELE ARTIKLEN I KLASSISK NR. 34

TUVA SEMMINGSEN
– Norsk-dansk operasanger, mezzosopran, f. 1975
– Debuterede 1999 på Det Kgl. Teater som Cherubino i ‘Figaros bryllup’, internationalt gennembrud som Sextus i ‘Julius Cæsar’ i 2002.
– Sang ‘Lascia ch’io pianga’ i den berømte åbningsscene i Lars von Triers film ‘Antichrist’.
– Fra september synger hun hovedpartiet i Magnar Åms nye opera ‘Isslottet’, november synger hun en påklæderske i ‘Lulu’, fra februar Ruggiero i ‘Alcina’.

Tilmeld gratis nyhedsbrev | Magasinet KLASSISK

FLERE ARTIKLER