Artikel

»THE SIXTIES CAME BACK FOR A SECOND«

På Roskilde Festivals sidste dag, søndag formiddag kl. 11, har Ars Nova lydprøve på den hvide Odeonscene. Det er en varm solskinsdag, og en sløvhed har lagt sig over festivalen efter tre dage med rockkoncerter, som kulminerede aftenen før med Bruce Springsteen på Orange Scene. Kor og slagtøjsspillere øver sig, mens der er helt tomt på gulvet foran scenen. Fra tid til anden får man en brise af råddent affald i næsen

På Roskilde Festivals sidste dag, søndag formiddag kl. 11, har Ars Nova lydprøve på den hvide Odeonscene. Det er en varm solskinsdag, og en sløvhed har lagt sig over festivalen efter tre dage med rockkoncerter, som kulminerede aftenen før med Bruce Springsteen på Orange Scene. Kor og slagtøjsspillere øver sig, mens der er helt tomt på gulvet foran scenen. Fra tid til anden får man en brise af råddent affald i næsen, men ellers hviler alt ro og fred.

Klokken nærmer sig 12.30, hvor koncerten skal starte, og man fornemmer, at koret er ved at være tændte og lidt nervøse. »Det bliver en potent oplevelse at synge med så meget forstærkning«, siger en mandlig korsanger, mens en anden sanger på vej ind på scenen er spændt på, hvor mange der kommer og hører koncerten, når den ligger så tidligt på dagen.

NYE GRÆSGANGE
Normalt optræder Ars Nova Copenhagen i kirker og klassiske koncertsale herhjemme og i udlandet, men i ønsket om at nå et nyt og ikke mindst yngre publikum tilbød ensemblet Roskilde Festival en koncert med amerikansk minimalisme. Festivalen så det som et scoop, der samtidig kunne understrege deres erklærede målsætning om at turde vise det ”skæve” og anderledes.

Festivalgæsterne er dog vågnet op. En broget skare møder op til koncerten, hvor der er et overtal af festivalgængere, der har festet mange dage i træk og nu sidder slidte foran scenen. Og så er der nogle få af det ældre klassiske publikum. Før koncerten går i gang, er pladsen foran scenen ved at være fyldt op, og der bliver drukket øl, røget smøger og talt i mobiltelefon. Ars Nova går på scenen til højlydte klapsalver […]

Læs hele artiklen i KLASSISK nr. 26

TEKST: NIKOLAJ SKINHØJ

Tilmeld gratis nyhedsbrev | Magasinet KLASSISK

FLERE ARTIKLER