Artikel

TIGER PÅ SPRING ELLER DRAGE I SKJUL?

»En symfoni skal være som verden – den skal favne alt«. Mahler var tidligt ude, da han tilbage i 1907 modsagde Sibelius i en berømt ordveksling, de havde om symfoniens væsen. Men han fik ret, for symfonier og klassisk partiturmusik er i dag ikke længere kun vestlige foreteelser, men fænomener der omslynger hele jorden. Ikke lige tæt alle steder, men de hvide pletter på verdenskortet er der ikke mange tilbage af. Da slet ikke i Kina, der de sidste 30 år har taget et tigerspring i retning af Vestens partiturmusik. Kina er ikke længere lukket land, og de fleste vestlige musikere, der har besøgt landet, er sikre på, at det næste store skridt vil blive kinesisk. For imens den klassiske musikindustri i Vesten kæmper med faldende salgstal og et publikum, der kun bliver ældre, går Kina tilsyneladende amok over de klassiske toner. Håbet om en glorværdig fremtid for den klassiske musik i Kina er imidlertid ikke grebet ud af den blå luft. Omme på den anden side af jorden sidder der et sted mellem 30 og 100 millioner kinesiske børn og spiller klaver alt afhængig af, hvem man spørger. Eller også står de med violinen under hagen. Alle vil følge i halen på klaverkometer som Lang Lang eller Yundi Li, der i løbet af de sidste ti år har taget den klassiske musikverden med storm. Eller måske drømmer de kinesiske børn om at blive den næste Tan Dun, komponisten der i 2001 vandt en Oscar for sit poetiske bagtæppe til den filmiske øjenfryd ’Tiger på spring, drage i skjul’. Musikkonservatorierne bugner derfor af elever. I en sådan grad, at musiklærere er en mangelvare. Den kinesiske trang til klassisk musik rækker oven i købet ud over det store lands grænser. Et vestligt konservatorium uden kinesiske studerende er således i dag umuligt at forestille sig.

Af med hånden!
Sådan har situationen imidlertid ikke altid været. Det var først i starten af 1980’erne, at klassisk musik i Kina for alvor begyndte at komme frem i lyset. I de tre …

(Læs hele artiklen i KLASSISK nr. 17)

Tekst: Jens Povlsen; Foto: CAMI Music

FLERE ARTIKLER