»Værket skal tale gennem mig« | Interview Leif Ove Andsnes

Leif Ove Andsnes stræber efter følelsen af at skabe musikken på scenen. At ramme koncertens ’nu’ kræver for den norske verdenspianist en flere måneder lang arbejdsproces, stakkevis af noder overskrevet med Andsnes-fingersætninger – og styrken til at tro på sin musikalske intuition.

AF MALENE WICHMANN
FOTO FELIX BROEDE

Musik og krop hænger sammen, mener Leif Ove Andsnes. Teknik og fingersætninger er ikke bare vejen til målet, men en del af det musikalske udtryk. Derfor forbereder pianisten altid sine koncerter grundigt. Han holder fast i, at arbejdsprocessen tager tid, at fordybelsen er nødvendig.
Det er mange år siden, at den norske pianist blev fast gæst på verdensscenerne, og da KLASSISK fanger ham på telefonen i ugen op til jul, er han i Dresden, hvor han tre aftener i træk er solist med Dresden Staatskapelle i Mozarts Klaverkoncert i c-mol, K491. Men i dagtimerne har han Beethovens ’Waldstein’-sonate på nodestativet, for ved Leif Ove Andsnes’ recital i København til marts skal han spille den til koncert for første gang.
»Det er en møjsommelig proces at gøre værket til mit eget«, forklarer Leif Ove Andsnes.
»Og en meget fysisk proces. Teknik er mere end fingermekanik. Den er nøglen til værket på alle mulige måder. Når du angriber en passage teknisk, skaber du også selve musikken. Teknikken er med til at forme klang og frasering«.

»Når jeg ser, hvor lidt andre pianister noterer, bliver jeg helt overrasket. Og tænker på om de mon husker bedre end mig. Eller om de bare ikke er så grundige!«

Leif Ove Andsnes, pianist

Hvordan har du arbejdet med Beethoven indtil videre?
»Her i Dresden har jeg arbejdet med fingersætningerne til 1. sats. Jeg bruger generelt meget tid på at udvikle mine egne fingersætninger. Jeg skriver også meget i noderne. Når jeg ser, hvor lidt andre pianister noterer, bliver jeg helt overrasket. Og tænker på om de mon husker bedre end mig. Eller om de bare ikke er så grundige! […]«