Artikel

Vinderne er dem, der kan vende tingene på hovedet | Interview Kasper Holten

Operahuse lukker i operaens fædreland, Italien, og i hele Europa bliver der skåret ned på den offentlige støtte. KLASSISK har mødt Covent Gardens operachef Kasper Holten, der ikke er blind for krisetegnene, men som samtidig oplever en kunstnerisk opblomstring.

Af Jens Cornelius

Seks ugers ophold i København. Det har Kasper Holten ikke prøvet i årevis. Som chef for Royal Opera i London – også kaldet Covent Garden – bor han i den engelske hovedstad, og selvom han stadig har en lejlighed i København, kommer han ikke forbi ret længe af gangen. Hans øvrige færden rundt på kloden kan man holde sig orienteret om på Twitter, hvor man møder hans karakteristiske begejstring fra alle de steder, han sætter sine ben – New York, Tokyo, Paris eller hvor han nu måtte være efterspurgt.
Men nu er han seks uger på Holmen for at instruere Webers opera ‘Jægerbruden’, der har premiere i begyndelsen af november.

Den umulige kunstart
Vi er på tredjedagen af prøveforløbet, og det er med Holtens egne ord »en liiille smule hektisk nu«. Jordforbindelsen bliver ikke bedre af, at Operaens kantine her i morgenstunden endnu ikke har åbnet for dagens kaffesalg. Så Kasper Holten må klare sig med det overskud af indre energi, der tilsyneladende aldrig bliver helt tømt hos ham.

»Den værste selvcensur kommer ikke fra religionskritik, men fra samfundets pres om, at vi skal være en succes«

Kasper Holten, operachef for ROH

Og det er godt, for KLASSISK vil gerne høre hans mening om, hvad der sker for operaen i disse år. Hvor operahuse lukker i operaens fædreland, Italien. Hvor man i hele Europa skærer ned på den offentlige støtte, men samtidig kræver, at det ikke må kunne mærkes. Hvor selv de gamle bastioner blandt verdens scener begynder at vakle.
Er operaen i krise?
»Både og. Operaens forretningsmodel er i krise. Det kan ikke lade sig gøre at få en god forretning ud af et moderne operahus, for opera er altså ikke en kunstart, der er opfundet med cost/benefit i tankerne.
I Europa har vi været vant til, at det offentlige betaler, så opera kan være noget for alle. Men nu er tilskuddene langt, langt mindre end for bare ti år siden. Det ændrer sig hurtigt, og vi skal overnight ud og finde nye muligheder.
Når det er sagt, så er operaen som kunstform ikke i krise. Der er flere mennesker end nogensinde, der lytter til opera, synger opera, skriver opera! Nye operahuse bliver bygget i Kina og Sydamerika. Opera har noget at sige moderne mennesker. Det viser markedet«.

De store, de små og de klemte
Alligevel kæmper operahuse over hele verden med økonomien. I 2013 lukkede New York City Opera. I Italien er det efter sigende kun La Scala i Milano og La Fenice i Venedig, der kan betale regningerne. Og på Det Kongelige Teater taler teaterchef Morten Hesseldahl åbent om, at kerneområder eller bygninger må sløjfes, hvis de politiske besparelser bliver gennemført.
Hvem kommer til at bukke under de kommende år?
»Vi er midt i en smertefuld forandringsproces med vindere og tabere, og jeg tør ikke spå om, hvem der bliver hvad«, siger Kasper Holten.
»Men de helt store operahuse som Royal Opera skal nok klare sig. De ligger i byer …

Bestil gaveabonnement på magasinet KLASSISK

FLERE ARTIKLER