10 bud på ny koncertform

Den schweiziske dirigent Baldur Brönnimann slår til lyd for at bryde med den nuværende etikette omkring klassiske koncerter. Han ser den fremherskende norm for koncertpublikummets opførsel som stiv, distancerende og begrænsende for musikoplevelsen. På den baggrund har han i sin blog opstillet 10 bud for, hvordan en friere adfærd også forhøjer publikums koncertoplevelse:

1. Det er OK at klappe mellem satserne
Gustav Mahler introducerede kutymen med at sidde stille indtil slutningen af et værk, og jeg tror efter en 100-års tid, at det er på tide at ændre på det. Jeg elsker, når folk klapper mellem satserne. Det er et spontant udtryk for begejstring, og folk skal ikke være bange for at vise deres følelser til en koncert.

2. Orkestre skal stemme instrumenter backstage inden koncerten
Der er noget virkelig fascinerende ved at høre et stort orkester i en stor koncertsal. Vi bør unde os selv virkningen af de første rene toner i et værk, uden at disse magiske lyde allerede er blevet røbet tilfældigt i starten af en koncert. Forspillet til Lohengrin, Gigues og Lontano er stykker, der lyder mærkeligt efter at orkestret har stemt på scenen. De bør opstå fra fuldstændig tavshed.

3. Det er OK at bruge mobiltelefoner (i lydløs tilstand)
Jeg mener selvfølgelig ikke til at ringe med. Men i stedet for at slukke telefonen helt skal folk være i stand til at tweete, tage billeder eller optage koncerten uden at forstyrre. Hvis folk køber billetter, bør de have ret til at registrere, hvad de ser og dele deres tanker med andre.

4. Koncertprogrammerne bør være mindre forudsigelige
Ekstranumrene er ofte dem, der bliver siddende efter oplevelsen. Jeg tror arrangørerne skal være modige og ikke altid præsentere hele programmet men blot visse centrale værker. Der skal være et element af uforudsigelighed omkring en koncert – det kan være et stykke, en anden placering i forløbet, et lille stykke kammermusik eller hvad som helst. Bare noget uventet.

5. Det skal være tilladt at tage sine drikkevarer med ind i koncertsalen
Det gør man til en pop koncert, og jeg kan ikke se, hvorfor du ikke skulle gøre det til en klassisk koncert. Jeg kan godt lide at føle mig afslappet og have det sjovt til en koncert, og ikke være tvunget til at bunde min drink bare fordi pausen slutter.

6. Kunstnerne skal blande sig med publikum
Mange af os gør det: vi taler til publikum før, efter eller under koncerterne. Men det skal ikke bare være en mulighed. Det bør være obligatorisk for alle kunstnerne i det mindste at kunne præsentere et stykke, hilse på publikum eller at give en autograf på aftenens program. Jeg synes, at det er en skam, at publikum ofte er forhindret i at gå backstage efter en koncert. Alle skal kunne tale med musikerne og dele deres tanker og meninger enten backstage eller i baren. Vi lever ikke i et elfenbenstårn, og vi har en forpligtelse til at tale med de mennesker, der elsker musik lige så meget som vi gør

7. Orkestre bør ikke spille i kjole og hvidt
Det er nemt at slynge ud. Men jeg synes stadig, at det er sandt. Jeg tror ikke, at opfattelsen af orkestret ændrer sig meget ved, at de blot spiller iført farvede skjorter, men kjole og hvidt er altså definitivt yt. Det er alt for antikveret. Der findes faktisk ganske elegante jakkesæt.

8. Koncerter skal være mere familievenlige
Småbørnsforældre har også brug for at gå til koncerter, men det skal være muligt for dem at kunne forlade salen hurtigt og lydløst, når de små begynder at kede sig. Ligesom i flyvemaskiner bør koncertsale tilsvarende tilbyde særlige sæder nær udgangene for familier med små børn. Det har personligt aldrig generet mig, at et barn begynder at græde under en sats, men det skal være muligt at komme og gå, fordi nogle koncerter kan være lange, selv for voksne. Legeområder, digital underholdning, selv børnepasningsfaciliteter – koncertsale bliver nødt til at tænke på børnefamilierne.

9. Koncertsale bør bruge mere avanceret teknologi
En del af oplevelsen ved levende klassisk musik er at se folk spille musikken på tæt hold. I dag tænker vi anderledes og mere i billeder end for hundrede år siden, så hvorfor bruger koncertsale ikke storskærme, så også publikum bagerst kan se? Eller hvorfor bruger vi ikke teknologien til at forbedre akustikken i vanskelige koncertsale? Eller tilbyder mere indhold til download før og under en forestilling? Der er en unødvendig ortodoks holdning til teknologi i koncertsalene, men vi bliver nødt til at flytte koncertoplevelsen ind i det 21. århundrede. Som skabende kunstnere bør vi være på forkant med at bruge teknologien kreativt.

10. Alle koncerter skal indeholde et moderne stykke
Sammen med det uventede element, mangler der ofte relevans eller forsøg på nybrud ved klassiske koncerter. Alle værker var engang nye og banebrydende, og vi er nødt til at genforene det klassiske repertoire med vores nutid. Vi bør også spille musik fra vor tid. Ikke fordi vi ikke skal spille de historiske mesterværker, men klassisk musik er blevet en slags dyrkelse af fortiden, som Alex Ross kalder det i en stor artikel om Beethovens indflydelse på klassisk musik. Ved at sætte de store værker fra fortiden sammen med musik af vor egen tid, vil der falde et nyt lys både over den musikalske fortid og over den nutidige musik.

Baldur Brönnimann er uddannet dirigent ved Basels Musikakademi og i England. Den utraditionelle tilgang til den klassiske koncert er blevet hans varemærke, og Brönnimann er ikke bleg for at favne hverken avantgarden eller mainstream.
Siden hans debut som dirigent i 2001 har han arbejdet sammen med en lang række komponister og symfoniorkestre verden over og er kendt for at opføre moderne værker og for at optræde ved festivaler for ny musik. Siden 2011 har han været kunstnerisk leder af det Bergen-baserede ensemble for ny musik, BIT20 og har i det samarbejde haft fokus på musikernes interaktion med publikum. I januar tiltræder han som chefdirigent for Orquestra Sinfónica do Porto Casa da Músicaka i Portugal, et ensemble hvis repertoire spænder fra klassisk til ny kompositionsmusik.

Læs Baldur Brönnimanns blog