Nyhed
Aarhus Symfoniorkester fejrer 75 år
13. januar 2010
13. januar 2010
Torsdag er det nøjagtig 75 år siden, at Aarhus Symfoniorkester blev grundlagt. Det markeres ved en uropførelse af Poul Ruders’ ‘Händel-variationer’ i Musikhuset Aarhus, hvor orkestret bor. Komponisten selv fortæller om sit nye værk samme aften fra kl. 18.30 til 19.00. Koncerten overværes af Hendes Majestæt Dronning Margrethe II.
Jubilæumsprogrammet gentages fredag 15. januar kl. 19.30.
I anledning af jubilæet er der udgivet bogen ‘Stadsmusikant og symfoniker’ af Steen Chr. Steensen, som vil kunne købes ved koncerterne.
Koncertprogram:
Ruders: Händel-variationer
Mozart: Klaverkoncert nr. 27 i B-dur (solist: Rudolf Buchbinder)
Nielsen: Symfoni nr. 5
Aarhus Symfoniorkester, dir. Giancarlo Andretta
Musikhuset Aarhus kl. 19.30
14. og 15. januar
Foto: Nikolaj Lund
FLERE NYHEDER