Anmeldelse: ‘Sounds like you’

Beethovens 7. symfoni med den elskede andensats var givetvis det primære trækplaster for torsdagens koncert i DR Byen, men det var afgjort samme koncerts danmarkspremiere på ‘Sounds like you’, denne anmelder summede af begejstring over efter koncerten. Beethoven hører vi så tit, men hvor ofte er det, at et nyt værk virkelig påvirker os dybt?

Bent Sørensen er manden bag de sarte, fluktuerende og melankolske toner i ‘Sounds like you’, dog giver det ikke mening kun at give komponisten æren for succesen. Til Torsdagskoncerterne er vi vant til, at vi klapper af døde komponisters musik og af orkester og dirigent. Men Peter Asmussens tekst, Katrine Wiedemanns instruktion og de nyskabende innovative måder, de to skuespillere og koret anvendes på, er ligeså uløseligt forbundet med, at danmarkspremieren blev så utroligt vedkommende.

På flere måder er ‘Sounds like you’ nyskabende, ikke mindst genremæssigt: I mangel af bedre betegnelse kunne man kalde værket for en teaterkoncert. ‘Sounds like you’ er et skuespil, ens fokus er på skuespillerne, men orkestret og koret har væsentlige roller.

Værket er lidt en slow starter. Det begynder med orkestret alene, først tilsyneladende retningsløst og ikke så fængende, så genkender man en stump af en banal Mozart-melodi. Efter få minutter høres en kvindestemme over højttaleren: “Han sidder foran mig. Han kan ikke se mig. Han lytter. Lige nu er musikken holdt op”. Først nu føles stykket som at gå i gang, og snart ser vi kvinden bag stemmen, klædt i pink selskabskjole og badet i projektørlys på gangen ved publikumsrækkerne bag orkestret.

Marie Louise Wille er formidabel som den ene af to elskende, der mødes ved en koncert og forelskes, for senere i værket at bryde op. Hendes kærlighedshungren og langsomt stigende desperation er en glødende modpol til Mads Willes halvkølige og intellektualiserende mand. Vi følger dem nysgerrigt med øjnene, mens de begiver sig rundt i DR’s visuelt overdådige koncertsal: Ned over rækværket og ned i orkestergraven, forbi musikerne, intense omfavnelser m.m. bag dirigentpodiet, op på 1.balkon, ned igen på parkettet, osv. Alt imens vi hører om de to hovedpersoners erindringer om deres mødet ved koncerten, og om hvordan musikken klinger i deres hukommelse bagefter. Kvinden hungrer efter at vide, hvordan musikken lyder i hans hoved.

Korsangerne sidder i civil tøj på publikumsrækker blandt publikum, så pludselig lød stønnelyde, tekstopremsning eller skønne sangpassager få pladser fra en. For ikke at tale om at Marie Louise Willes og korsangernes mobiltelefoner ringede og blev ekkoet af orkestret. Det, der nemt kunne have været uskyldige gimmicks, blev en effektiv udnyttelse af koncertrummets potentiale, og det bidrog gevaldigt til en nærmest surround sound-lignende oplevelse, der gav mere nærvær og uforudsigelighed.

Den relativt store mængde tale kunne også nemt have været noget trættende, ligesom de talte passager i Stravinskijs ‘Oedipus Rex’ og ‘Historien om en soldat’ også kræver en virkelig god skuespiller for at værket ikke taber pusten. Men intensiteten i ‘Sounds like you’ fastholdes og overrasker med det ene opfindsomme indlæg efter det andet.

Efter pausen var det virkelig svært at omstille sig, det var nærmest bizart at opleve et konventionelt orkesterværk uden tekst og sceniske virkemidler. Derfor faldt DR-symfonikernes Beethoven noget uretfærdigt til jorden. Men hvordan skulle man ellers have programlagt, så man havde sikret sig en publikumsmagnet? ‘Sounds like you’ viste en berettigelse for den ny musik i orkestersalen, og det er det, vi husker bagefter.
[prm]

Koncert i DR Koncerhuset, 10. september 2009
‘Sounds like you’. Komponist: Bent Sørensen. Tekst: Peter Asmussen. Instruktion: Katrine Wiedemann. Skuespillere: Marie Louise Wille og Mads Wille. DR VokalEnsemblet. DR SymfoniOrkestret. Dirigent: Thomas Dausgaard

Beethoven: Symfoni nr. 7
DR SymfoniOrkestret. Dirigent: Thomas Dausgaard

Hør musikken