Anmeldelse: The Rake’s Progress

Vampyrludere, en dværg med englevinger og påspændingsdildo, rådyr med lysende diodeøjne, en skægget kvinde. Lyder det fuldstændig ude i hampen? Det er det – og det er eddermame sjovt. Det drejer sig om Malmö Operas iscenesættelse af Stravinskijs ’The Rake’s Progress’, der tager komponisten på sengen og gør som han selv: misbruger historien på det groveste, og så tvister det en ekstra gang med lån fra bl.a. musicalen ’Rocky Horror Show’ og gyserkomedier af Tim Burton.

Stravinskijs opera fra 1951 handler om den dovne Tom Rakewell, der lokkes i uføre af Djævlen selv, som i forklædning meddeler, at Tom arver en formue. I et idyllisk 1700-tal-sceneri, ledsaget af Stravinskijs liflige og konstant ironiske partitur, bedyrer Tom sin kærlighed til den dydige Anne Trulove. Og så drager han mod byen, lokket af hurtige penge. Nick Shadow/Djævlen er guiden på derouten mod helvede, og første stop på vejen er en test på Toms troskab over for Anne: et bordel fuld af både kvinder og mænd i kjole og nylonstrømper og med blod i mundvigene! Allerede her falder ungersvenden i og lander på bordelmutters sølvfarvede latexseng. Fra 1700-tallet og så i næste scene et par århundreder frem med røde porno-pærer og neonskilte. Man finder ikke engang instruktørens spring underligt.

Toms liv er flygtigt, han finder ikke lykke på trods af sin pludselige rigdom, hverken materielle goder eller scoringen af tyrkerkvinden Baba giver ham glæde ret længe af gangen. Efter ét år og én dag kommer Nick Shadow for at indkassere Toms sjæl. Han får en chance mere og vinder sin sjæl tilbage, til gengæld mister han sin forstand. På sindssygeanstalten besøges han af Anne, der trods Toms massive svigt stadig elsker ham og sidder ved hans side, da han dør. Scenen er uimodståelig med alle de indlagte, der kryber rundt på gulvet med deres madras og suges mod Anne, da de i deres syge forestillinger ser hende som en frelsende engel.

Fra start til slut i operaen er en storsmilende dværg udklædt som engel på scenen, med skiftevis hvide eller sorte englevinger alt efter hvordan historien udvikler sig. Den 112 cm høje finne Keijo J. Salmela spiller nærmest et barometer på Toms tilstand – endnu et af disse elementer, som gør Malmö-opsætningen så seværdig. Som Nick Shadow trækker basbarytonen Bengt Krantz på sin erfaring med både at have spillet opera og musical, og hans overdrivelse og karikering er en gevinst for forestillingen, der i partituret aldrig er helt så uhyggelig som historien ellers kunne lægge op til – Djævlen skal jo helst ikke være en hygge-onkel. Hulda Björk Garðarsdóttir leverer en lyrisk og stabilt sunget Anne Trulove, dog sad enkelte ting som fx de store melodiske intervaller i arien ’No word from Tom’ ikke helt som de skulle, men ellers er hun ligesom resten af sangerholdet utroligt velcastede. Nikola Matišić har den helt rigtige ungdommelige naivitet som Tom, og er rigtig sjov som forestillingens udgave af den fjantede Mozart, vi så i ’Amadeus’-filmen. Deres skuespil er helt i top, blot mangler et sidste nyk på vokalsiden. Birollerne rammer også helt plet, Rickard Söderberg som auktionarius har både vokalt og skuespilmæssigt overskud, stjæler for en stund hele rampelyset, Emma Lyrén er sjov som Baba the Turk, der har mere kropshår end de fleste, og som på ret kort tid udfolder en skøn forvandling fra hun sidder burkaklædt i MC-sidevogn og venter på Tom, til hun bliver hans hidsige hustru. Og så synger de tilmed godt.
Forestillingens uendeligt mange påfund tager aldrig overhånd, selvom det unægtelig er en kulørt affære.

Malmö Opera orkester var tændte og spillede livligt op til narrestregerne på scenen. Men de var først for alvor varmet op efter 1. akt, efter først at have en tendens til at tabe tempo. Derefter blev der strammet op på det lidt vanskelige partitur, så enhver tøven og usikkerhed blev pakket væk.

’The Rake’s progress’ (på dansk: ’Lastens vej’, på svensk: ’Rucklarens väg’) spiller også i København i foråret, men der er god grund til at tyvstarte og tage over sundet. Kan du svare ja til ét af følgende, så tag til Malmö: Du begejstres af Stravinskij, Tim Burton, Mozart eller musical, du elsker at grine eller at se forrygende teater.
Per Rask Madsen

Fire ud af seks stjerner

The Rake’s Progress, 29. nov.
Dirigent: Staffan Larson
Instruktion: Nils Poletti
Scenografi: Anne Hellandsjö
Koreografi: Hege Tvedt

Solister:
Tom Rakewell: Nikola Matišić
Ann Trulove: Hulda Björk Garðarsdóttir
Nick Shadow: Bengt Krantz
Baba the Turk: Emma Lyrén
Mother Goose: Ethel Schelin
Father Trulove: Daniel Hällström
Sellem: Rickard Söderberg
Keeper of the Madhouse: Thomas Hildebrandt
Englen: Keijo J. Salmela

Malmö Opera kor og orkester

Spilledage:
4. dec. 19.00 / 6. dec. 16.00 / 9. dec. 19.00 / 12. dec. 18.00 / 15. dec. 19.00 / 26. dec. 16.00 / 8. jan. 19.00 / 10. jan. 16.00 / 17. jan. 16.00

NB: Stravinskij-fans kan desuden glæde sig til, at Malmö Opera i foråret spiller hans opera ’Mavra’ og hans opera-agtige oratorium ’Oedipus Rex’.

Foto: Malin Arnesson

Køb billet til ‘The Rake’s progress’