Nyhed
Bel canto-komet i Tivoli og i TV2
20. juni 2011
20. juni 2011
Danskernes foretrukne tv-værtinde, Cecilie Frøkjær, interviewer den sorte tenor Lawrence Brownlee. Indslaget bringes tirsdag aften i Go’ Aften Danmark. Anledningen er den 41-årige Brownlees koncert i Tivoli den 23. juni, hvor han brillerer med bel canto-repertoire, der på kort tid har skabt ham en helt unik karriere.
Lawrence Brownlees talent blev cementeret sidste år, hvor han sang i en Rossini-opera sammen med stjernesopranen Renée Fleming. Sankt Hans aften kan han så opleves i Koncertsalen i Tivoli.
Nogle få sorte kvindelige operasangere er blevet kendte, hvorimod kendte sorte mænd, der har valgt livet som operasanger, er ekstremt sjældne. Lawrence Brownlee valgte at overhøre advarsler om sin hudfarves begrænsning af karrieremuligheder og er nu næsten uden rivaler i sit vanskelige stemmefag. Som tenor i bel canto-repertoiret skal man kunne levere tårnhøje toner og have en næsten overmenneskelig smidighed i stemmen.
FLERE NYHEDER