Nyhed

Berliner Filharmonikerne har fundet deres nye chefdirigent

Et stort flertal af medlemmerne af Berliner Filharmonikerne har valgt russiske Kirill Petrenko som deres kommende chefdirigent. Han afløser Sir Simon Rattle, der forlader orkestret i august 2018.
Berliner Filharmonikerne har kun arbejdet sammen med Petrenko ved tre lejligheder tidligere, men allerede ved hans debut foran orkestret kunne musikerne mærke, at her var en særlig magi tilstede.

“Normalt når vi har haft en debuterende dirigent på podiet, diskuterer vi bagefter, om han skal inviteres igen. Men med Petrenko handlede det kun om, hvornår vi kunne invitere ham igen”, siger violinist Ulrich Knörzer.
“Vores ønske om at få ham til tilbage så hurtigt og så ofte som muligt voksede sig større og stærkere ved vores to efterfølgende samarbejder, og til sidst var det et indlysende valg, at vi ønskede ham som vores kommende chefdirigent”, siger Ulrich Knörzer, der også sidder i orkestrets bestyrelse.

“Ord kan ikke udtrykke mine følelser – det er alt fra eufori og stor glæde til ærefrygt og vantro. Jeg er bekendt med det ansvar og de høje forventninger, der er til mig, og jeg vil gøre alt, hvad der er i min magt for at være en værdig leder af dette fremragende orkester. Men frem for alt håber jeg på mange øjeblikke af kunstnerisk lykke i vores musik-making sammen, som vil belønne vores hårde arbejde og fylde vores liv som kunstnere med betydning”, udtaler den kommende chefdirigent Kirill Petrenko.
I dag er Kirill Petrenko chefdirigent for Bayerische Staatsoper, hvor han har været ansat siden september 2013.

Foto: Wilfried Hösl

Tilmeld gratis nyhedsbrev | Magasinet KLASSISK

FLERE NYHEDER