Nyhed
Carl Nielsen vinderen 2012 kåret
11. juni 2012
11. juni 2012
Efter allersidste finalerunde lørdag aften i Odense Koncerthus udpegede juryen årets vinder, som blev den 21-årige russer, Olga Volkova (foto). Hun modtog konkurrencens 1. pris på 125.000 kr. og Odense Symfoniorkesters Pris på 10.000 kr. Med priserne følger også en kontrakt på to år med Nordic Artists Management, firmaet bag bl.a. Malko Konkurrencen. Volkova er tidligere prismodtager ved Den internationale Paganini violinkonkurrence i Moskva og studerer i øjeblikket hos Zakha Bron i Köln. Det er muligt at høre vinderen i august under Copenhagen Summer Festival i København.
Russeren fik kamp til stregen af den danske finalist Niklas Walentin Jensen, der blev tildelt 2. prisen på 80.000 kr. Han løb samtidig med Carl Nielsen Prisen for bedste fortolkning af Carl Nielsens værker samt Ib Nørholm Prisen for indsatsen i solostykket Ménage à trois, skrevet specielt til konkurrencen af Nørholm.
Tekst: Michael Kjærgaard; foto: Ulf Jeppesen
FLERE NYHEDER