Nyhed
Claudio Abbado 1933-2014
31. januar 2014
Den italienske maestro Claudio Abbado døde den 20. januar efter længere tids sygdom. Han var kendt som en nobel perfektionist, der dirigerede uden partitur, hvilket gav ham ekstra overskud til øjenkontakt med musikere og sangere, som til gengæld også blev sat på prøve med tårnhøje krav til udførelsen.
Dirigentkæmpen med den blide men håndfaste facon stod i spidsen for blandt andet La Scala Operaen (1968-86), London Symfoniorkester (1979-1988), Wiener Statsoperaen (1986-1991), Berliner Filharmonikerne (1989-2002) og grundlagde Lucern Festivalorkester og Mahler Kammerorkester.
En af karrierens største udfordringer var at overtage Berlinerne efter Herbert von Karajan, som havde tronet der i 35 år. Det hæderkronede orkester var vant til, at musikken skulle lyde efter helt bestemte idealer, men det kom til at ændre sig ved hårdt arbejde og med stridigheder både internt og i pressen.
Abbados vedholdenhed synes karakteristisk for hans karriere. Han var god til at løse konflikter og søgte ikke at lave rav i den. Et par årtier tidligere havde Karajan selv inviteret sin yngre kollega til at dirigere Mahlers 2. Symfoni ved Salzburg Festspillene. Men de to dirigenter var modsætninger: Karajan var af den gamle maestroskole, Abbado var mere musikkens ydmyge tjener.
Repertoiremæssige kæpheste var særligt Mahler, Rossini, Verdi og moderne musik – ”musikhistorien slutter ikke med Puccini”. Hans Mahler roses for at være særligt lyrisk. Rossinis opera ’Rejsen til Reims’ fik han hevet ud af glemslen. Og noget af det første, han gjorde, under sine år i Wien var at grundlægge Wien Modern Festival.
Politiske holdninger luftede Abbado gerne. Han har protesteret imod fascistiske tendenser i Italien. La Scalas eksklusivitet fik han dæmmet op for. Og i 2008 nægtede han at besøge Milano igen, hvis ikke byen plantede 90.000 træer. Det skete så.
Som kun 8-årig vidste Abbado, der kom fra en musikerfamilie, at han ville være dirigent. I 1949 dirigerede Leonard Bernstein en koncert i Italien, hvor Abbados far spillede i orkestret. Bernstein bemærkede til Claudio, at han havde en ”dirigents øjne”. Og netop det med blikket er noget, både Abbado selv og andre kunstnere nævner som et kendetegn for ham.
Succesen til trods har Abbado altid holdt benene på jorden. ”Jeg er ingen showman”, har han sagt, hvilket også ses på koncertoptagelser. Hans direktion er underspillet, og at modtage bifald huer ham ikke.
Årsagen til Abbados død er ikke kendt. Det oplyses, at han kæmpede mod sygdom over længere tid. I 2000 kom han igennem en operation for mavekræft, og i de senere år er der en særlig intensitet over hans optræden. Når man kender hans sygdomshistorie, kan det virke, som om han hver gang dirigerede, som var det sidste gang. Men Abbado fik nogle rige år i 2000’erne og efterlader et værdigt eftermæle som en af de største maestroer.
Foto: Kasskara/DG
