Nyhed

Dansker komponerer til klimaevent

Christian Hildebrandt (f . 1967) komponerer en messe i anledning af verdens største klimaevent, EARTH HOUR, til tekst af Ursula Andkjær Olsen, der forholder sig til klimaforandringer og klodens livsbetingelser. Værket opføres i Enghave Kirke i København af et kor, fire messingblæsere og orgel.

Det religiøse aspekt i messegenren kender Christian Hildebrandt, som har erfaring med både kirkemusik og at komponere for kor. Messen er komponeret i “et personligt, men dog tidløst tonesprog, der trækker på elementer fra den første flerstemmige europæiske musiktradition kombineret med den nyere nordiske vokalmusik”.

Ursula Andkjær Olsen har ikke en kirkelig baggrund, men selve kirkerummet og lovprisningen af Jorden tiltalte hende. En distance fra det religiøse sætter hun ved at anvende latinsk tekst fra oldkirken.

EARTH HOUR er et globalt initiativ, sat i gang af Verdensnaturfonden, der sætter fokus på energibesparelse. De foregående år har hundreder af millioner mennesker verden over simultant slukket lys i en time.

Uropførelsen af Hildebrandts messe tyvstarter torsdag den 24. marts kl. 20 i Enghave Kirke, to dage før den globale event.

Tilmeld gratis nyhedsbrev | Magasinet KLASSISK

FLERE NYHEDER