Nyhed
Den Jyske Opera får ny chef
19. april 2012
19. april 2012
Vi kender hende ikke, men cv’et ser godt ud. Annilese Miskimmon er 38 år, født i Belfast og har i otte år været leder af det irske Opera Theatre Company, som har vokset stødt under hendes ledelse. Hendes uddannelsesbaggrund er engelsk litteratur og Arts Management. Hun har dermed kompetencer som leder, og det er det, Den Jyske Opera først og fremmest er ude efter. Men Annilese Miskimmon instruerer også operaer og har gjort det i adskillige andre lande.
Hun tiltræder stillingen som operachef i september og vil inden da bruge tid på at lære den danske provins at kende.
Om sine mål for Den Jyske Opera siger Miskimmon: “Det er et privilegium at få mulighed for at bygge videre på Den Jyske Opera og maestro Bellincampis arv og få mulighed for at dele min vision om opera som en moderne, pulserende, transformativ kunstform, som er socialt, kulturelt, økonomisk og geografisk tilgængelig for alle”, hedder det i en pressemeddelelse.
Den Jyske Operas nuværende chef, Giordano Bellincampi, fratræder først i april næste år, så der kommer et overlap med to personer i chefstolen fra september frem til april, hvilket skulle sikre en solid indføring i jobbet.
Foto: Henrik Petit
FLERE NYHEDER