Nyhed

Den Jyske Opera modtager Reumert-pris

I kategorien ‘Årets Opera’ høster Den Jyske Opera en Reumert for sin opsætning af ‘Die Tote Stadt’. Forestillingen dystede mod to andre nominerede: Den Kgl. Operas ‘Lulu’ og Den Ny Operas ‘Skruen strammes’.

Den Jyske Opera er de første, der har opført Korngolds senromantiske opus i Danmark. Værket fik premiere i 1920, men fik først danmarkspremiere sidste år. ‘Die tote Stadt’ er især berygtet for sine to hovedpartier, som næsten er teknisk uoverkommelige. Den mandlige hovedrolle, som synger næsten gennem hele værket, blev hentet fra Tyskland. Det kvindelige hovedparti, sunget af danske Ann Petersen, fremhæves af Reumert-juryen som “forgyldt […] med lidenskabsstemme og insisterende krop”.

Foto: Anders Bach

Tilmeld gratis nyhedsbrev | Magasinet KLASSISK

FLERE NYHEDER