Nyhed
Der tænkes stort i det jyske
15. november 2011
Ved et pressemøde tirsdag kunne Den Jyske Operas Giordano Bellincampi røbe repertoiret for sin sidste sæson som chef. Hovedværket bliver en af de mest myteomspundne operaer: Wagners ‘Tristan og Isolde’.
For Bellincampi er det en 30 år gammel drøm, der går i opfyldelse at skulle dirigere. Flere værker kandiderede til at afrunde hans succesfulde chefkarriere i det jyske, men elementerne i det store puslespil faldt på plads, så valget endte med at falde på længselsdramaet over alle.
Mikael Melbye startede sin karriere som sanger og blev senere instruktør og scenograf. Bellincampi og han kender hinanden fra forskellige samarbejder igennem de seneste 15 år. Det var også Melbye, der var med på holdet, da Den Jyske Opera forrige år sørgede for, at Korngolds ‘Die tote Stadt’ (1920) endelig fik danmarkspremiere.
Melbye hyres oftest i dobbeltrollen instruktør-scenograf. Der er både fordele og ulemper ved at skulle have de to kasketter på: mindre logistik, færre misforståelser i kommunikationen ud til et stort produktionshold, men også lidt færre idéer at trække på, siger Melbye.
Et af de store udfordringer ved at iscenesætte ‘Tristan og Isolde’ er, at meget af operaen beskriver indre følelsesliv og ikke ydre handling. Og selvom musikken er enestående, kræver en så lang opera stadig afveksling af visuelle stimuli for at være interessant.
Kunne Melbye ikke bare koncentrere sig om instruktionen og så overlade det scenografisk til en anden? Nej, siger operachef Giordano Bellincampi. Det er der ikke råd til. Og Melbye leverer jo pakkeløsninger.
De to karakterer Tristan og Isolde drages mod hinanden gennem næsten fire stive timer for først for alvor at blive forenet i døden, hvor også musikken omsider finder hvile. Meget af operahandlingen foregår i følelsesverdenen og ikke som dynamisk handling. Virkelighedens verden kan derfor – i nogle iscenesættelser – virke for leverpostejsgrå i forhold til den død, der forener de to elskende. Og er der ikke en udfordring i at gøre realverdenen spændende for publikum? Bellincampi og Melbye mener ikke, at Wagner har komponeret det sådan, at det først er døden, der er interessant. Og de har desuden allieret sig med kunstneren Wendell Harrington, der skal aktivere sceneriet med videoprojektioner.
Der skal altså masser af scenisk aktion til for ikke at kede publikum ihjel. Dertil kommer, at librettoen mange steder er gådefuld, mener sopranen Ann Petersen, der er forestillingens Isolde, et af operahistoriens vanskeligste sangpartier. Hun så sig nødsaget til at konsultere en coach, der kendte værket indgående, for at kunne forstå meningen med Wagners tekst. Det lykkedes, men Ann Petersen håber, at publikum har forberedt sig hjemmefra, når de går til ‘Tristan og Isolde’, selvom der er overtekster ved forestillingerne. Bellincampi mener heller ikke, at man nødvendigvis behøver at forstå alt i Wagners tekster.
Som Mikael Melbye formulerer det, er orkestret den egentlige hovedperson i værket. Rent instrumentalt kobler Wagner specifikke melodier (ledemotiver) på følelser, og ikke som tidligere i hans produktion på personer, ting eller hændelser.
Ann Petersen har netop fået franske, tyske og amerikanske anmeldere op af stolen med en Isolde i Lyon-operaen tidligere i år, og i det kommende forår klemmer hun lige en Isolde mere ind i kalenderen i Wales, før hun skal optræde i Danmark med rollen.
Som Tristan har man fået fat i den internationale tenor Robert Gambill, der tidligere har sunget rollen overfor Irene Theorin som Isolde.
TRISTAN OG ISOLDE
Den Jyske Opera har Wagners ultimative længselsdrama på plakaten næste år 19/8, 22/8, 26/8 og 29/8.
Dirigent: Giordano Bellincampi. Iscenesættelse og scenografi: Mikael Melbye.
Tristan: Robert Gambill. Isolde: Ann Petersen. Kurwenal: Morten Frank Larsen. Hyrden: David Danholt.
Aarhus Symfoniorkester og Den Jyske Operas kor
Billetsalget åbner i april eller maj.
