Nyhed
Det flydende klaver
6. december 2009
6. december 2009
Det lyder som titlen på en børnebog, men er intet mindre end en sensationel genopfindelse af det mest populære instrument i den vestlige musiks historie siden 1700-tallet, nemlig klaveret.
‘The Fluid Piano’ (det flydende/svævende klaver) er akustisk og ligner og lyder lidt som et fortepiano fra 1700-tallet. Men som noget nyt kan hver enkelt tones stemning ændres ved hjælp af knapper, som kan skydes op og ned på hver streng. Klaveret, som vi kender det fra stuen eller koncertsalen, har som bekendt 88 tangenter med hver sin fikserede tone, som kun klaverstemmeren og tidens tand kan ændre ved. Men nu er det altså muligt for pianisterne selv at ændre tonernes stemning både før og under koncerten. Og det kan få betydning for fremtidens klassiske musik, som opfinderen og pianisten Geoff Smith lagde vægt på ved sin præsentation af instrumentet denne weekend.
Til avisen The Guardian udtaler han, at “på grund af disse stemningsmekanismer, så kan musikere pludseligt udforske skalaer fra Mellemøsten, fra Iran”. Han lægger således ikke skjul på det, han betragter som det flydende klavers frigørende og visionære potentiale. Vestlig musik er fastlåst i tid i følge ham, og afspejler ikke det moderne multikulturelle samfund.
“Der snakkes meget om at gøre orkestret mere mangfoldigt. Den eneste måde, du kan få nye folk ind i det på, er ved at ændre instrumenterne. For nogle er det en fuldstændig fremmed forestilling”.
Også cembalisten Lars Colding Wolf, som underviser i tidlig musik på konservatorierne i Aalborg og Odense og spiller i specialensemblet Ensemble Zimmermann, finder det flydende klaver interessant for fremtidens musik:
“Det må da være et hit for komponister – de må opleve det som en frigørelse fra det almindelige klavers tolv halvtoner”.
Men om det flydende klaver kan få nogen betydning for den tidlige musik, tvivler han på.
“Vi er jo inden for den tidlige musik vant til at arbejde med forskellige temperaturer, stemninger, og eksperimenterer hele tiden med at give tonerne forskellige farver.
Til sammenligning nævner han det kromatiske cembalo, som blev brugt meget i Rom og Firenze i 1600-tallet. På det kan man dele halvtonerne endnu engang op og således spille kvarttoner. Så for en musiker med speciale i den tidlige musik kan man ikke sådan adskille instrumentet og musikken.
Hør skaberen af ‘The Fluid Piano’ fortælle om sin opfindelse
FLERE NYHEDER