Nyhed

Domingo raser over kritik

Efter at have modtaget ris fra Washington Post over sin præstation som dirigent med Puccinis opera ‘Tosca’, tager Plácido Domingo nu til genmæle:

“For første gang i mit liv skriver jeg til en avisredaktør, fordi avisens anmelder, Anne Midgette, har overtrådt grænsen mellem rimelig objektiv kritik og hvad der synes at være fjendskab”.

Midgette mener i sin anmeldelse, at Domingo direkte var skyld i at forestillingen blev hæmmet, nærmest saboteret: “Snarere end at støtte sangerne, enten druknede hans direktion dem eller fik dem til at snuble”.

Domingo er flere gange blevet kritiseret for at have for mange bolde i luften. På hans hjemmeside står mottoet: “If I rest, I rust” (Hvis jeg hviler, så ruster jeg). Først og fremmest er Domingo kendt som verdensberømt sanger, men han har også været leder af to operahuse på samme tid, dirigeret og haft sin egen sangerkonkurrence.

Anne Midgette er blandt de mest indflydelsesrige kritikere og er kendt som en sober anmelder.

Foto: Rosario Fernández Esteve

Tilmeld gratis nyhedsbrev | Magasinet KLASSISK

FLERE NYHEDER