Nyhed

DR tilbage på fuldt blus

I dag blev sløret løftet for DR-ensemblernes program for sæsonen 2010/11. Efter en sæson med reduceret bemanding i DR Symfoniorkestret og færre stjernesolister end de senere sæsoner har budt på, vender DR nu stærkt tilbage. DR Symfoniorkestrets chef Ole Bækhøj, der tiltrådte i sin stilling i september 2008, får først nu for alvor lejlighed til at vise, hvem han kan medvirke til at tiltrække af solister og dirigenter. Man kan glæde sig til internationale navne som Daniel Hope, Vilde Frang, Gidon Kremer, Janine Jansen, Eva Johansson, Bo Skovhus, Danielle de Niese, Emanuel Ax og Martin Fröst. Der er også plads til tre uropførelser af danske værker og af nyere værker så som danmarkspremieren på en cellokoncert af Osvaldo Golijov. DR praler i den nye programbog over at tilbyde en mere varieret og mangfoldig koncertsæson end nogensinde. Spændende ser det ud.

Foto: PR

Se det fulde program her

Tilmeld gratis nyhedsbrev | Magasinet KLASSISK

FLERE NYHEDER