Anmeldelse | Anmeldelse
Flowet i Eugen Onegin blev kvalt
★★★ ★★★
6. august 2015
★★★ ★★★
6. august 2015
Det umiddelbare problem ved Malmö Operaens opførelse af Tjajkovskijs ‘Eugene Onegin’ var formidlingen af operaens handling, som kvalte det musikalske flow.
Af Andrew Mellor
Mange festivaler hævder at de “bringer opera ud til folket”, men Copenhagen Opera Festival gør det helt konkret. Opera i havnerundfarten, opera på cykel, opera på hospitaler og museer, og på byens biblioteker og pladser. Denne festival gør en stor indsats for at sikre, at folk oplever opera i byen – om de vil det eller ej. Det er vigtigt, når man tænker på, at tusindvis tager billeder af Københavns spektakulære nye operahus uden nogensinde at komme inden for og høre en eneste stump opera. Endnu mere interessant er festivalens miks af mere nørdet musik og standardværker i programmet. Lotte Andersens musikteaterportræt af Nielsen-Brodersen ægteskabet ‘Carl og Marie’ var en eksperimenterende nydelse, da den blev opført på en lille scene ved Torvehallerne midt i festivalugen. Fredag besøgte Malmö Opera den udendørs hovedscene på Israels Plads med en koncertant opførelse af Tjajkovskijs ‘Eugene Onegin’ dirigeret af Robert Reimer. Den opføres i Malmö til november og bliver instrueret af Tobias Theorell.
Uden det sceniske drama eller overtekster var det umiddelbare problem ved koncerten formidlingen af operaens handling hvilket medførte, at det musikalske flow blev kvalt. Festivalchef Michael Bojesen læste op fra en stor bog, som kunne være taget ud af et eventyr, om ‘Onegin’ og forklarede sammenhængen i operaens nøglescener. Selv om det så charmerende ud, så underminerede denne formidlingsform opførelsen, da musikken er en central del af operaens spændingsopbygning og fremdrift. Det er vigtigt, at man ved, hvad der foregår, men hvorfor kunne man ikke have danske overtekster?
Vokalt var det en ujævn aften. Roman Trekel var ikke imponerende i titelpartiet. Stemmen var klar men ikke stor, og ofte intonerede han for højt. Petri Lindroos’ prins Gremin stjal hele showet. Hans signaturarie i tredje akt blev sunget smidigt og skønt på trods af den svære vokalstemme. Tonny Landys lille rolle som Triquet gik rent hjem. En lektion i hvordan en sanger, der er forbi sin storhedstid, i stedet kan arbejde med de dramatiske effekter. Peter Lohdal gav en elegant men lettere nedtonet Lensky, og Sabina Cvilak som Tatjana var stærk. Hendes sopran har en lysende, klar tone og en smuk svævende kvalitet, der endda kunne opfattes gennem højtalerne (hun skal også synge partiet i Malmö).
At alle var elektronisk forstærket, hjalp ikke strygerne i Malmö Opera Orkester, der overhovedet ikke formåede at skabe et homogent lydbillede. Men publikum var ikke kommet for at opleve lækre orkesterraffinementer, og når det endelig gjaldt, så leverede orkestret Tjajkovskijs lidenskab og smerte med en god dynamisk balance. Det samme gjaldt de virkelige stjerner i dette foretagende, koret, der havde en bedre russisk udtale end flere af solisterne, og de lagde liv og sjæl i det. Det var deres aften.
Fredag 31. juli på Israel Plads. Kbh.
Malmö Opera Orkester og kor opfører Tjajkovskijs ‘Eugene Onegin’ under Copenhagen Opera Festival. Solister: Roman Trekel, Sabina Cvilak, Petri Lindroos, Peter Lohdal og Tonny Landy
Foto: Mathias Bojesen
FLERE ANMELDELSER