Nyhed
Fra fest til sparerunde
7. oktober 2010
7. oktober 2010
Fredag aften modtog pianisten Marianna Shirinyan (foto) to af seks priser, som blev uddelt ved årets P2-prisfest i Koncerthuset. Dagen før meddelte JydskeVestkysten, at hendes faste stilling som medlem af Esbjerg Ensemblet skal spares væk fra næste år. Denne nyhed har overrasket bestyrelsesformanden i Esbjerg Ensemblet, Poul Holst, da næste års økonomi endnu ikke har været diskuteret i bestyrelsen. Det sker først til et møde d. 28. oktober, udtaler han til DR Nyheder.
Esbjerg Ensemblet får næste år 900.000 kroner mindre i støtte fra staten, og ensemblet har derfor søgt kommunen om at dække det manglende tilskud. Esbjerg Kommune har givet tilsagn om en ekstra støtte på 650.000 kroner, og dermed mangler der stadig 250.000 kroner i forhold til det nuværende budget.
Der kan blive tale om at reducere antallet af musikere i ensemblet, men det er endnu ikke fastlagt, hvor besparelserne skal være.
Foto: Agnete Schlichtkrull
FLERE NYHEDER