Nyhed

Fra Talent 2009 til P2

Der er både noget til nørderne og til nye lyttere i det nye P2-program om klassisk musik, der får premiere søndag den 17. januar kl. 9. Med kendisserne Nikolaj Koppel og Hella Joof, som var to af dommerne i DR-musikprogrammet Talent 2009, er der lagt op til “begavet, behagelig søndagsradio i bedste P2-ånd, med kærlighed til verdens største komponister, godt selskab og plads til et smil på læben”, udtaler P2-kanalchef Torben Smidt Hansen.

Programmet hedder Åbent hus. Nikolaj Koppel fortæller om konceptet: “Vi ringer klassiske musikere op, mens de er i bad. Vi rehabiliterer skamspillede mesterværker. Og vi runder også den nye, knap så tilgængelige klassiske musik op i det tilbagevendende indslag ‘Hvad havde du tænkt dig?’, når vi taler med danske komponister. Det hele er ret uhøjtideligt”, siger den kommende P2-vært.

Foto: Bjarne Bergius Hermansen

Tilmeld gratis nyhedsbrev | Magasinet KLASSISK

FLERE NYHEDER