Nyhed

Jonas Kaufmann synger operette

Tyske Jonas Kaufmann er måske tidens mest efterspurgte og vidtspændende tenor. Som få andre mestrer han både germansk og italiensk repertoire og både scenisk optræden og liedkoncerter. Og nu sender Kaufmann endnu en hest i spil på det kommende album ’Du bist die Welt für mich’, hvor han har indspillet lette evergreens fra talefilmens tidlige år. Nærmere betegnet er det sange af Franz Lehár, Richard Tauber, Emmerich Kálmán og Robert Stolz fra perioden 1925-1935.
”Jeg elsker tenorhittene fra talkie’erne [de tidlige talefilm, red.]. Min bedstefar studerede dengang i Berlin og plejede at fløjte disse sange i gaderne”, fortæller Jonas Kaufmann. ”Jeg har også altid været fascineret af denne legendariske æra i Tysklands kulturhistorie. Det var en tid med utrolig produktivitet. Mange af hittene har overlevet, men det er kun toppen af isbjerget. Mange vidunderlige stykker venter på at blive opdaget”.
Cd’en udkommer på Sony den 15. September.

Tilmeld gratis nyhedsbrev | Magasinet KLASSISK

FLERE NYHEDER