Nyhed

Koncerthuset i verdensligaen

Gramophone Magazine har kåret de 10 bedste koncerthuse i det nye årtusind. Koncerthuset i DR Byen med den kritiserede akustik og logistik nævnes sammen med koncerthuse i bl.a. Los Angeles, Rom, Oslo, Helsinki, Reykjavik, Hamborg og Singapore.

“Tilbage i 2009 talte folk om en skuffende akustik. Men i virkeligheden var det nok mere, at orkestret (DR Symfoniorkestret, red.) ikke havde haft tid til at vænne sig til at spille der”, hedder det i Gramophones motivering.

“I dag lyder Koncertsalen klar og livlig, men kontroverser består: Koncerthusets placering uden for centrum og de ublu omkostninger ved byggeriet har haft konsekvenser for hele Danmarks musik- og medieverden. De bliver nu hurtigt glemt, når man ser dristigheden og vidunderligheden ved arkitekten Jean Nouvels interiør”.

Tilmeld gratis nyhedsbrev | Magasinet KLASSISK

FLERE NYHEDER