Kort og godt

Julen varer længe, men det behøver gode juleværker ikke at gøre. Copenhagen Soloists opfører i år Bachs ’Magnificat’, Vivaldis ’Gloria’ og Corellis ’Julekoncert’. »Vi laver et mere autentisk koncertprogram med værker, der fra komponistens side er skrevet til julehøjtiden« siger korets dirigent Jonathan Ofir

Af Per Rask Madsen

Hvordan opstod idéen med at opføre disse værker?
»Copenhagen Soloists plejer at lave et juleprogram, det har vi gjort siden 2006. De fleste mennesker går til ’Messias’, og det bliver lidt meget gentagelse, når der nu også er skrevet meget anden musik
til den højtid. ’Messias’ er faktisk ikke tiltænkt julen, men påsken. Vi laver et mere autentisk koncertprogram med værker, der fra komponistens side er skrevet til julehøjtiden«.
»Folk tænker måske, nå, hvad har ’Magnificat’, ’Gloria’ og ’Julekoncerten’ med julen at gøre? Men Corelli lavede simpelthen instrumentalmusik til kirken. ’Gloria’ ved man ikke præcist, om det blev komponeret til julen, men man har en formodning om, at det har været til en eller anden omstændighed omkring den. Bach har med ’Magnificat’ selv tænkt på julen som højtid, men har nok senere ment, at værket kunne bruges ved flere lejligheder«.

Hvordan er Bachs ’Magnificat’?
»Bach komponerede to versioner af sit ’Magnificat’. Vi spiller den sidste af dem, den i D-dur, ikke den tidlige version i F-dur, som indeholder korstykker mellem arierne. Bach har måske også
tænkt, at det giver et mere umiddelbart flow at udelade korstederne og den tekst, som synges der«.
»Det er en brillant musik bestående af forholdsvis korte satser, der formår at udtrykke sit budskab på en meget koncentreret og symbolsk måde. Et sted er der for eksempel en tekst, der fortæller,
at Gud har sendt de rige væk med ingenting, og musikken ender derfor med næsten uhørlige fløjter«.

Corellis ’Julekoncert’ er en anden boldgade.
»Det er en concerto grosso komponeret i forbindelse med traditionen for optog, hvor folk fra forskellige lande tog på pilgrimsvandring. Værket spilles af to violinsolister plus ripieno, som er et ensemble, der spiller over for solisterne. ’Julekoncerten’ skifter frem og tilbage mellem at være meget dramatisk for så at blive stille og meditativ«.

Vivaldi bruger også enkle midler i sit ’Gloria’. Hvordan?
»Vivaldi er mere kendt som instrumentalkomponist end som kirkekomponist, selvom han også var præst. ’Gloria’ er et af hans mest spillede kirkeværker. Han komponerede det, da han skulle vikariere for en kantor, ellers var han ikke kirkemusiker. Det er også et værk med forholdsvis korte satser og en lille besætning. ’Magnificat’ har mange flere blæsere, pauker og andet. Alligevel formår Vivaldi med disse korte satser og med koncentreret symbolik at skabe et stort udtryk. Allerede den første takt vidner om Vivaldis enkle forhold til religion, som er uhøjtideligt og ukompliceret. Fordi han var præst, har han kunnet slippe af sted med at lave kirkemusik på denne måde«.

Dirigent Jonathan Ofir og Copenhagen Soloists opfører J.S. Bachs ’Magnificat’, Vivaldis ’Gloria’ og Corellis ’Julekoncert’ (concerto grosso) 2. dec. i Marmorkirken, Kbh., kl. 16.00.