Nyhed

Lang Lang på det store lærred

Trænger man et øjeblik til at læne sig tilbage og lade andre gøre arbejdet, er biografen altid et sikkert hit, også når det kommer til klassisk musik. Søndag den 23. oktober kan man opleve 10 af tidens hurtigste fingre fejre 200 året for Liszts fødsel. Imperial biografen viser Lang Lang spille live fra Philadelphia.

I mange år gik det kinesiske wunderkind Lang Lang for at være mere maskine end mand. I øjeblikket er han godt på vej til at vende det billede på hovedet. Har man svært ved at tro på forlydenderne, er det tid til at tage en tur i biografen og få syn for sagen.

Københavnerbiografen Imperial byder indenfor til hyldestkoncerten for Franz Liszt. Lang Lang – der i øvrigt også er cd-aktuel med Liszt-tributten ’My Piano Hero’ – har i den anledning udvalgt nogle af de mest berømte, virtuose og poetiske værker, der nogensinde er skrevet for klaveret. Liszt er selvfølgelig komponisten bag.

Satellittransmissionen fra Philadelphia vil slutte af med Liszts 1. Klaverkoncert, et værk, Liszt brugte mere end 26 år på at færdiggøre. I biografmørket vil der også kunne opleves en optagelse af Lang Langs solospil på et af de mest maleriske steder i verden: Taormina på Sicilien.

Foto: Sony Classical

Tilmeld gratis nyhedsbrev | Magasinet KLASSISK

FLERE NYHEDER