»Man skal tale med sit Steinway«

Denne sommer blev Marianna Shirinyan, som blot anden dansker, Steinway artist.

Af Nikolaj Skinhøj

Hvordan fik du at vide at du var blevet Steinway artist?
Morten Juhl Sørensen, der repræsenterer firmaet i Skandinavien, spurgte om jeg var interesseret i at være Steinway artist, og det sagde jeg ja til med det samme. Efterfølgende fik jeg et brev hvor der stod: ”Velkommen i Steinway familien”. Med al respekt for andre instrumenter så har Steinway en helt anden kvalitet, og det var derfor en ære at blive en del af den familie.

Hvad betyder det at være Steinway artist?
Økonomisk er der ikke nogen støtte, men alle byer i hele verden hvor der er en Steinway forretning kan man øve sig. Man skal bare ringe og sige: ”Jeg er Steinway artist må jeg komme og øve mig i jeres øvelokale”. Hvis man skal spille koncert et sted hvor klaveret ikke er i orden og hvis der er en Steinway forretning i nærheden så ringer man og de kommer med et instrument.
Efter en koncert i Tyskland for 3-4 år siden blev jeg spurgt af Yamaha om jeg ville repræsentere dem, men jeg kunne ikke sige ja. Det ville betyde, at hvis jeg kom til en sal hvor der stod et Steinway, så skulle jeg spille på et Yamaha, og det ville jeg ikke kunne holde ud. Steinway er fleksible. Hvis de kan hjælpe, kommer de med det samme og hvis der til en koncert står et gammel Steinway og et helt nyt Bösendorfer, så må jeg selv vælge.

Hvad er det særlige ved et Steinway i forhold til andre flygler?
Fx er et Fazioli og et Steinway to helt forskellige verdener. For mig er Fazioli en Lamborghini og Steinway en Rolls Royce. Den første kører sig selv, mens man skal tale med den anden. Steinway kører ikke af sig selv. Med Bösendorfer er det præcis det samme, det har også et helt andet sprog end de to andre, der er mere tysk. Det er ikke underligt at Andres Schiff spiller alle Beethovens sonater på Bösendorfer, fordi sonaterne er komponeret til det.
For ti år siden var jeg til en konkurrence i Spanien, hvor der i koncertsalen stod to helt nye Kawai flygler og et ældre Steinway. Jeg øvede mig på det ene Kawai, men da jeg kom ud på scenen til selve konkurrencen, så valgte jeg at spille på Steinway. Man kan bringe mere ud af et Steinway. Det har noget at sige, og sproget er helt særligt.

Hvordan er sproget på et Steinway?
Det har et dybere udtryk end andre flygler. Det er meget typisk, at det midterste register er lidt flad i klangen mens det øverste register har fylde og bassen er stor. Men hvis man kæmper lidt mere med noget så får man også mere tilbage.
For mig er det meget vigtigt, at jeg sidder og taler med mit instrument. Et Steinway er ligesom en ædelsten. Det påvirker pianisten, som spiller på det. Det er en dejlig kombination at sidde med et Steinway og ville skabe noget meget specielt.
Jeg har foretrukket Steinway hele livet.

Foto: Martin Bubandt