»Man skal være mentalt stærk for at tage til konkurrencer og ikke vinde« | Interview Anna Egholm

Hvad kræver det at deltage i en international konkurrence? Hvordan forbereder man sig fysisk og psykisk? KLASSISK har mødt den 22-årige violinist Anna Egholm, der i går aftes spillede 3. runde i Carl Nielsen Konkurrencen i Odense.

Af Nikolaj Skinhøj

Hvordan forbereder du dig mentalt før en konkurrence?
Jeg prøver at tænke så lidt som muligt over, at jeg forbereder mig til en konkurrence. Det er virkelig svært, fordi man altid har konkurrencen som et mål, men det gør det bare stressende, så jeg tænker det som et repertoire som jeg skal lære. Hvis jeg tænker for meget over selve konkurrencens forløb, så har jeg førhen forberedt 1. runde bedre end de andre, fordi det var sikkert, at jeg skulle spille den runde. Ingen vidste om jeg ville gå videre til den næste runde, og derfor var 2. runde altid lidt “shaky”, og 3. runde var nærmest ikke forberedt. Det hjælper mig ikke at tænke på, at det er til en konkurrence. I stedet forstiller jeg mig, at jeg skal spille alle de stykker til en koncert, hvor jeg virkelig skal spille godt. Så kommer der en større lighed på forberedelsesniveauet.

Det må være et kæmpe arbejde at forberede sig på alle musikstykkerne på forhånd?
Ja, det er det. Men sådan er det også, hvis man skal have flere forskellige stykker koncertrepertoire klar med et par dages mellemrum. Konkurrencer er dog mere krævende, fordi det er hver dag. I denne konkurrence er der kun en dags pause mellem 2. og 3. runde. Det er virkelig krævende, og faktisk er repertoiret i Nielsen-konkurrencen virkelig stort. Man skal forberede meget musik, og man skal spille tre koncerter i sin helhed gør den ekstra svær, og man skal være i rigtig god form. Det er ligesom en sportskonkurrence.

Kræver det mere at spille til en konkurrence end til en koncert?
Når man er til konkurrence, så er det kritiske ører, man spiller for, og det er meningen, at de skal dømme en. De lytter efter ting, som ikke fungerer så godt som hos de andre deltagere. Man har det pres, at de folk der lytter har tænkt sig, at sige om det er godt eller dårligt. Så man bliver også nødt til at konfrontere sine negative sider, og hvis man ikke er klar til det, så er det ikke behageligt. Selv om det er rart med konstruktiv kritik, så kan der være ting, der er svære at rette op på. Man skal være mentalt stærk for at tage til konkurrencer og ikke vinde. 
Når man spiller koncert, viser man, hvad man har at byde på og ens egen fortolkning af et stykke. Så kan folk lide det eller ej, men der er ikke nogen konsekvenser, og man spiller for sin egen fornøjelses skyld.

Kender du mange af de andre deltagere fra tidligere konkurrencer?
Jeg har kun skimmet listen, for jeg er ikke særlig glad for vide, hvem der ellers skal til konkurrencen, fordi så begynder jeg straks at sammenligne mig selv med dem, og det er noget af det værste, man kan gøre. Jeg har været med i ret mange konkurrencer, der er gået både godt og dårligt og har erfaret, at det ikke er gået så godt, når jeg har tænkt på de andre deltageres spil. Det gør det også til en helt anden oplevelse. Så er det bare en test på, om man er blevet bedre end de andre, og det synes jeg ikke, at det skal handle om.
Med alderen er mit konkurrencesind forsvundet mere og mere og jo mere musik, jeg spiller, desto mere forstår jeg, at jeg bare har lyst til at røre folk. At skulle bevise at jeg er god, er ikke særlig interessant længere.

Foto: PR