Nyhed
Musikdokumentar på CPH:DOX Festivalen
6. november 2009
6. november 2009
Samarbejdet mellem komponisten Per Nørgård og Kroger Kvartetten er usædvanligt i den grad, det danske ensemble har haft indflydelse på den skabende proces. Dette unikke samarbejde foreviges nu i dokumentarfilmen ‘Høsttidløs’, som har gallapremiere i Stærekassen lørdag den 14. november klokken 14. Der tyvstartes med en visning af filmen allerede lørdag den 8. november klokken 14.15 i Cinemateket.
Filmen er optaget på Lolland på herregården Frederiksdal, som Kroger Kvartetten har nær tilknytning til. Vi får et indblik i Per Nørgårds arbejde med Kroger Kvartetten og cellisterne Ralph Kirshbaum og Valter Despaljs undervisning af unge talenter.
‘Høsttidløs’ vises på CPH:DOX Festivalen, siden spiller den på et antal europæiske filmfestivaler.
FLERE NYHEDER