Mystik omkring Mendelssohn-værk

I 2010 hørte den amerikanske musikforsker Angela Mace Christian optagelsen af en klaversonate, som hun identificerede som komponeret af Fanny Mendelssohn. På indspilningen var søsterens berømte lillebror Felix krediteret som ophavsmand, og det skulle vise sig at været særdeles bøvlet at dokumentere, at Fanny var ophavskvinden.

En del af noderne blev nemlig opbevaret i Berlin, og 30 sider befandt sig hos en samler og pladeproducer ved navn Henri-Jacques Coudert, der havde fundet de håndskrevne noder i en boghandel i Paris.

Det lykkedes Angela Mace Christian at få adgang til noderne i Fannys arkiv i Berlin, og resten af manuskriptet så hun hos Coudert, som grundet sonatens »maskuline« karakter ikke troede på, at Felix havde taget æren for sonaten.

Mendelssohn senior tillod i sin tid ikke Fanny at vælge komponistvejen, selvom hendes talent var åbenlyst, men datidens normer betød mere huslige opgaver for kvinder. I en kronik i The Guardian fortæller tip-tip-oldebarnet Sheila Hayman, at selvom Fanny Mendelssohn ikke kunne forfølge sit kald, insisterede hendes ægtefælle (maleren Wilhelm Hensel) på, at hun skulle fortsætte med at skrive musik hver dag. I dag estimerer man, at hun skabte omkring 500 kompositioner, hvoraf mange er gået tabt.

På den internationale Kvindedag i marts blev ʻPåskesonatenʼ, som sonaten kaldes, omsider opført i Fanny Mendelssohns navn, og den kan også høres på BBC 3ʼs internetside. Men mystisk nok er manuskriptet igen forsvundet i en privat samling.

Lyt til Fanny Mendelssohns ‘Påskesonate’