Nyhed

Nordkoreas nationalorkester på USA-turné

Mens de to landes ledere er i nervekrig om atomprøvesprængninger, arbejder det kulturelle diplomati sideløbende. New York Filharmonikerne brød isen for fire år siden med et besøg i Nordkorea, et afgørende skridt i positiv retning af at række ud, og nu forlyder det, at Nordkoreas Nationalsymfoniorkester planlægger at tage på koncertturné i USA.

Initiativet er taget af Global Resource Services, en amerikansk humanitær nonprofit-organisation, der arbejder i Nordkorea. Målet med turnéen er at lede til en bedre gensidig forståelse mellem de to landes folk.

På den 18 dage lange turné kommer de nordkoreanske musikere bl.a. forbi byerne Atlanta, Missisippi, Oxford og New York. Orkestret medbringer i alt 164 musikere og journalister.

Tidligere på året sås et andet tegn på opblødning af fjendtlighed, da en profileret sydkoreansk dirigent gæstedirigerede et orkester i nabolandet mod nord.

Tilmeld gratis nyhedsbrev | Magasinet KLASSISK

FLERE NYHEDER