Nyhed

Overrask en ven med en koncert

Under navnet Pop Up P2 lancerer DR og P2 et nyt tiltag, hvor man kan forære en ven en koncert. Man kan simpelthen få den populære Den Danske Strygekvartet (foto), den eksperimenterende Messerkvartetten eller et ensemble af DR-blæsermusikere hjem til vennens adresse og spille i stuen.

Lyttere og seere inviteres til at indsende forslag til, hvem der skal have besøg af et ensemble. En jury bestående af Nikolaj Koppel og Celine Haastrup fra P2 og Søren Dahl fra P4s Café Hack udvælger de tre bedst begrundede forslag.
Fra DRs side håber man, at eventen kaster nogle gode historier og atypiske koncerter af sig.

De tre koncerter er 22., 24. og 25. november.
Ansøgninger skal sendes inden 15. november til popupp2@dr.dk.

Læs mere på www.dr.dk/p2/popupp2

prm

Foto: Caroline Bittencourt

Læs mere på www.dr.dk/p2/popupp2

Tilmeld gratis nyhedsbrev | Magasinet KLASSISK

FLERE NYHEDER