Nyhed

P2 nedlægges til fordel for privat nyhedskanal

DR oplyser, at regeringen sigter på at give radiokanalen P1 en privatejet konkurrent. DR skal af med en FM-kanal, og det bliver altså P2, forlyder det. Den nye private kanal skal have public service-forpligtelser og skal desuden støttes årligt med 125 mio. kr. Ifølge politiken.dk koster P1 omkring 50 mio. kr. i årlig drift og 40 mio. kr. for P2.

DR har kontrakt på at drive P2 frem til slutningen af 2010. En kontrakt, som altså ikke har udsigt til at blive fornyet. Men DR skal stadig spille nichegenrer som klassisk musik og jazz. På P2-fladen skal der spilles minimum 62 % klassisk musik, og den andel skal efter årsskiftet flyttes over på andre DR-platforme, skriver berlingske.dk.

De politiske partier sidder stadig i forhandling, og der er ikke opnået enighed endnu, men Socialdemokraternes kulturordfører Mogens Jensen bekræfter over for DR Kultur, at P2 er et “hovedtema i forhandlingerne”.

At P1 skulle have en konkurrent, er en gammel drøm for den nye kulturminister Per Stig Møller. Foreløbig er SF den største modstander af at tage en kanal fra DR, skriver politiken.dk

Fortæl din mening om en lukning af P2

Tilmeld gratis nyhedsbrev | Magasinet KLASSISK

FLERE NYHEDER