Prestigefuld dansk uropførelse i Paris

Det er ikke hver dag, man hører om en dansk komponist, der bliver spillet af det berømte Ensemble Intercontemporain. Rune Glerup er uddannet på konservatoriet i København og videreuddanner sig i øjeblikket i det legendariske elektroakustiske institut IRCAM i Paris. Her fortæller han om musikken for sinfonietta og elektronik, som han arbejder på at få færdigt til efteråret.

Af Per Rask Madsen

Hvordan går det med at komponere værket?
“Det sidste stykke tid har været en stor skitseproces, hvor jeg har udarbejdet en masse enkeltdele. Nu er jeg så begyndt at sætte disse dele sammen i partituret, så nu begynder stykket ligeså stille at tage form. Selve processen er lidt mere kompliceret end normalt, da der ud over orkester også er elektronik med. Den elektroniske del laver jeg på IRCAM, og her har jeg netop indspillet nogle fragmenter fra stykket med nogle af musikerne fra Ensemble Intercontemporain. Indspilningerne skal ikke afspilles i løbet af koncerterne, men er udelukkende til mit eget personlige brug til at teste den elektroniske behandling af instrumenterne. Bare det at få lov til at lave indspilninger til mit eget brug undervejs i processen med disse musikere vidner om de fantastiske rammer, jeg har fået. Så jo, det går godt med at komponere værket, og jeg føler mig meget privilegeret.”

Hvilke tanker gør du dig om at skulle skrive til ensemblet?
“Ensemble Intercontemporain har jo et ry som et af verdens bedste orkestre for ny musik, og indimellem kan det for en ung komponist som mig selvfølgelig godt være lidt intimiderende at have i baghovedet. Men faktisk tænker jeg ikke så meget over det. Det vigtigste er at fokusere på de kunstneriske idéer og forsøge at realisere dem bedst muligt, og den proces er faktisk ikke anderledes nu, end når jeg har skrevet til andre ensembler.”

Er du selv med til at uropføre det?
“Jeg kommer selv til at være med til at afvikle den elektroniske del af stykket, men min rolle er nærmere at overvåge end egentlig at medvirke. Elektroniken bliver styret på flere måder. Nogle af musikerne har en pedal, de kan bruge til at påvirke elektroniken, og så vil seks af musikerne fra orkestret være udstyret med hver deres mikrofon. Lyden fra disse instrumenter går direkte ind i en computer, hvor den bliver analyseret, og denne analyse vil så også danne udgangspunkt for, hvordan den elektroniske lyd bliver påvirket. Derudover bruger jeg også computeren til at udvide instrumenternes klanglige muligheder, så det, der kommer ud af højttalerne, ikke bare er en forstærkning af instrumentlyden, men også en bearbejdning af den. Det kan til tider være en ret skøbelig proces, og det er – hvis noget går galt – hér, at jeg skal være parat til at gribe ind.”

Hvad kan det give dig af muligheder at blive spillet af Intercontemporain?
“Jeg synes altid, det er meget udviklende at få sin musik spillet af virkeligt gode musikere. Det at høre sin musik fuldstændig, som man har skrevet den, giver et mere præcist billede af, hvad der fungerede godt, og hvad der fungerede mindre godt, og hvilke aspekter det kunne være interessant at udforske i næste værk. At få et større værk uropført af Ensemble Intercontmporain kan selvfølgelig også fungere lidt som et udstillingsvindue, som eventuelt vil kunne medføre nogle nye, interessante opgaver. Men fremfor alt er det for mig personligt vigtigt, at jeg har fået etableret et godt samarbejde med Ensemble Intercontemporain og IRCAM, som er to institutioner, hvis hjertesag er den ny musik, og som derfor vil være oplagte at samarbejde med i fremtiden.

Du siger, at du laver den elektroniske del på IRCAM. Hvad er det særlige, IRCAM kan?
“Da IRCAM blev oprettet i 1970’erne, var komponister, der var interesserede i at arbejde med elektronisk musik, stærkt afhængige af store institutioner, som kunne tilbyde dem at arbejde med en teknologi, der var så bekostelig, at ingen ville have råd til selv at investere i den. I betragtning af den teknologiske udvikling siden da, spiller selve hardwaren naturligvis en mindre rolle idag. I dag er det min opfattelse af det nærmere er viden, der er hovedattraktionen. Jeg komponerer selvfølgelig selv den elektroniske del af stykket, men når det kommer til lidt mere komplicerede situationer som fx at programmere interaktionen mellem musiker og elektronik, kan jeg på IRCAM udarbejde programmeringen af den i fællesskab med en ingeniør fra en afdeling, der har specialiseret sig i netop dén pågældende problematik. Ud over det mere praktiske, arbejdsmæssige er IRCAM også en stærk institution i det internationale musikliv med koncertsamarbejder med nogle af verdens bedste ensembler. Og – modsat hvad jeg ofte oplever i Danmark – er man på IRCAM virkeligt drevet af at ville udvikle kulturen, tage et skridt videre, og jeg tror faktisk, at man hellere vil have komponister tilknyttet, som man ikke helt ved, hvad kan finde på, end nogen som man tilgengæld altid er sikre på leverer et godt resultat indenfor de kendte rammer, lidt efter devisen ‘hvo intet vover…’ Den slags risikovillighed synes jeg er utrolig befriende i en tid, hvor mange kulturinstitutioner har mere travlt med at lave ‘sikre programmer’ end at tænke på at opfordre til et levende kulturliv.”

Foto: Lars Svankjær

Hør musik af Rune Glerup på hans hjemmeside