Reportage: Sangen rykker

Det virker som om, at Danmark i øjeblikket synger mere end nogensinde. KLASSISK tog med på masterclass i Herning for at lægge ører til pigesang og opleve et sangmiljø, der er i rivende udvikling.

Af Jens Povlsen

På et tidspunkt under koncerten i Herning Kirke lyder der et lille brag nede på de bagerste stolerækker. Dæmpet godt nok, men et brag, det er det. Et børnemaleri er faldet ned fra sin plads støttende på kirkebænken, lænet op ad den kridhvide kirkevæg. Det bliver stillet på plads igen. Omhyggeligt. Chokket lægger sig, smilene breder sig. Det var ikke andet.
Oppe ved altertavlen foregår noget knapt så chokerende. Det er derfor, det lavmælte knald får al den opmærksomhed. Men der skal nu mere til for at bryde fortryllelsen i den stopfyldte kirke. At lægge øre til stemmegymnastik for en flok piger, der helt sikkert har foretaget et par strækøvelser eller mere for stemmen end deres jævnaldrende veninder, er en beroligende oplevelse. En lise for sjælen.

En sensibel pigeflok
DR PigeKoret (foto), som gruppen af piger kalder sig, synger sig ubesværet gennem et program af både nyt og gammelt. Fra Palestrinas slanke vokallinjer til Albertes sommerduftende lyse nætter. Tilfredsheden rejser sig hurtigt i kirkerummet. Med et kækt smil vender korets dirigent, Phillip Faber, sig om. Et stykke musik er slut, og endnu en klapsalve følger efter. Det er som om, dirigenten tænker: »Nåh, det kunne I godt lide, hva’?«.
DR PigeKoret er noget særligt. Et rigt udsmykket vokalinstrument, der kan hviske sårbart gennem vinden og med lidt teenagevildskab tegne smukke dissonerende mønstre i rørende uskyldige fraseringer. Lige nu synes Danmark at være et åbent terræn af muligheder for den ualmindelige pigeflok med de unge, særligt sensible stemmer.

For mange madpakker
Det er fredag aften, og en weekend fuld af kormusik er kun lige begyndt. DR PigeKoret er nemlig i Herning af en ganske bestemt årsag – de skal ikke kun vise, hvad de kan præstere i en proppet kirke. De skal også agere “kormaskine” for de mange korledere, der er draget til Den Jyske Sangskoles årlige Masterclass i unge stemmer. Det er den 13. i rækken af masterclasses. Hvert år med et nyt tema på plakaten. Men hvorfor overhovedet starte ud i første omgang?
»Jeg var simpelthen så træt af at skulle ligge på en madras i en gammel gymnastiksal, og spise madpakker, der havde ligget i en baglomme. Jeg syntes dengang, at vores fag – kormusikken – fortjente at få niveauet for afholdelsen af et kursus som dette hævet. Omgivelserne passede ikke rigtig til det, vi stod og arbejdede med, syntes jeg. Det at få ændret vilkårene for arbejdet med kormusikken var i sin tid derfor en af hovedidéerne med vores masterclasses«, siger Mads Bille, der er kunstnerisk leder af Den Jyske Sangskole i Herning.

Miljøet manglede
Den Jyske Sangskole er for sangligt begavede børn i Midtjylland – udsprunget af Herning Kirkes Drengekor og etableret i 1999. Sangskolen er i dag også et af de 10 sangkraftcentre, der findes rundt om i Danmark. Alle med det formål at understøtte og videreudvikle sangen herhjemme – både den folkelige sang, skolesang, fællessang og sang på eliteniveau. Der er fokus på sangen i disse år.
»Der var brug for et miljø, hvor kordirigenter kunne mødes med sangpædagoger. Der var også behov for at skabe interesse og respekt for arbejdet med at udvikle børns stemmer. Det manglede virkelig. Set i forhold til i dag, så tør jeg godt sige, at vi med de her masterclasses har været med til at sætte en positiv udvikling i gang. Udviklingen af børns stemmer har heldigvis en helt anden bevågenhed i dag end tidligere. Også når vi snakker konservatoriernes interesse«, forklarer Mads Bille videre.

Planken ud
I år er det ‘Korlederens værktøjskasse’, man dykker ned i som weekendkursist i Herning. Og der er nok at tage med hjem. Kormanden John Høybye lokker med sit skrive- og korværksted, sangeren Jens Krogsgaard står for at give tips til solosang og Phillip Faber snakker intonation og gode strategier ved korprøver. Man kan også prøve sig selv af foran DR Pigekoret. Og det gør de deltagende korledere gerne. Også selvom nervøsiteten tager fat i de fleste, når de stiller sig op på bænken ved siden af Phillip Faber.
Dirigentudtrykkene er vidt forskellige. Nogle mere stive i betrækket end andre. Andre med alt for store armbevægelse, nogle tredje med det modsatte. Dirigentfaget er en personlig sag, og Phillip Faber retter stille og roligt på korlederne. Alle vil gerne være bedre. Og det bliver de.

Foto: Per Morten Abrahamsen / DR