Slid, episke kampe & royal triumf | Koncertanmeldelse

Der var vilde fagter på scenen og grin i koncertsalen da Concerto Copenhagen valgte at fejre 25-års jubilæum med en opførelse af Händels oratorium ’Israel i Egypten’.

4 ud af 6 stjerner

af Andrew Mellor

Concerto Copenhagen har længe været barokmusikernes barokensemble, på samme måde som András Schiff er pianisternes foretrukne pianist, men orkestret har bevæget sig i retning af noget mere spontant og selskabeligt de sidste par år – parallelt med en voksende international profil.

Derfor var Händels mindre stive og til tider lattervækkende oratorium ’Israel i Egypten’ ikke et dårligt valg, når ensemblets 25 års jubilæum skulle fejres. Man kan sige, at værkets opbygning på sin vis afspejler processen med at opbygge et orkester eller ensemble: de tidlige år med elendighed, slid og forsigtighed på lav lydstyrke. Dernæst episke kampe og til slut en forrygende triumf egnet for kongelige.

Dronning Margrethe var til stede ved koncerten fredag den 15. januar, og ensemblets musikalske leder Lars Ulrik Mortensens uhæmmede fysiske begejstring fik et smil frem på hendes læber undervejs. De fysiske bevægelser stod i direkte modsætning til de delikate lyde, der kom ud af musikerne og Det Hollandske Kammerkor, som Mortensen dirigerede som en overgearet chimpanse. Dette var faktisk en koncert, som bød på megen tilbageholdenhed, og hvor de nedtrykte og klagende toner i starten af oratoriet syntes at farve forløbet længere end normalt.

Musikalsk var Händel tydeligvis på vejen til ’Messias’ med ’Israel i Egypten’, med de komplekse og opdelte kor, men der var endnu et stykke vej til den dramatiske samhørighed og de organiske linjer som kendetegner ’Messias’. Nogle af de effekter Händel anvender i ’Israel’ er klodsede, mens andre er enormt effektive. Lars Ulrik Mortensen valgte at betone værkets kontrasterende stemninger – lige fra de triste toner i ’the depths have covered them’ til et veritabelt raketangreb i ’he gave them hailstones for rain’ og ensemblets genskabelse af ’all manner of flies’ (hvor publikum lo). Det Hollandske Radiokor sang med så intens disciplin, at det var forfriskende, at høre solisterne Peter Harvey og Nicholas Mulroy synge med aggression og kant, selvom sidstnævnte et par steder havde problemer med intonationen.

’Israel i Egypten’ stiger undervejs til et klimaks, hvilket løfter stemningen gevaldigt. Mulroy hjalp godt til med at nå derhen, og han stirrede intenst på publikum, da han leverede recitativet før det sidste vers ’The Lord shall reign for ever and ever’. Bagefter dukkede Joanna Lunn pludseligt op på balkonen for at synge det sidste vers ’Sing ye to the Lord, for he hath triumphed gloriously’. Tre basuner, to trompeter og pauker markerede denne herlige finale, som understreger en af Händels bedste anvendelser af en bølgende cantus firmus. Fantastisk spændende selvom koret stadig var tilbageholdende med at synge et rigtigt forte.

Fredag den 15. januar, Det Kgl. Danske Musikkonservatoriums Koncertsal, Kbh.
Musikalsk ledelse ved Lars Ulrik Mortensen, Nederlands Kammerkoor og Concerto Copenhagen. Solister var sopranerne Joanne Lunn og Maria Valdmaa, alt Alex Potter, tenor Nicholas Mulroy og bassangerne Peter Harvey og Jakob Bloch Jespersen.
Händel: Israel i Egypten

Foto: Kim Wendt