Søren Nils Eichberg om sin tredje symfoni

Den tredje symfoni er Eichbergs sidste værk i huskomponistsamarbejdet med DR-Symfoniorkestret. Ifølge komponisten selv er der en vis afskedstagen forbundet med værket. På mere end et plan.

Mens jeg samlede ideer til symfonien, var arbejdstitlen: ’Arkimedes’ Punkt’: Arkimedes skal have udtalt, at hvis bare han fik ét fast urokkeligt punkt, så ville han kunne bevæge jordkloden. Han brugte det som et billede, som skulle forklare principper fra den teoretiske fysik: som en anskueliggørelse – uden stillingtagen til, hvorvidt et sådant punkt per se findes.
Men den fascinerende ide, at alt skulle være muligt, hvis blot der var en eneste ting, der var fast og urokkelig nok, er hængt ved, og billedet er gået over i filosofien, hvor det bruges som allegori for en uomtvistelig sandhed, som al anden viden kan bygges op omkring og hvor en søgen efter et sådant punkt er blevet brugt som udgangsenergi til afsættet fra vilkårlighedens tomhed.

Denne søgen og afskedstagen fra nuet føltes som en beskrivelse af det punkt, jeg kunstnerisk ser mig ved. Og som jeg valgte at gøre til grundtanken i min tredje symfoni. Symfonien er dermed nok blevet det mest personlige og mest ærlige værk, jeg har skrevet indtil videre. Og væsentlig mindre udadvendt. Jeg har et stykke tid nu kunnet mærke, at en ændring er på vej. At mit kunstneriske arbejde er nået til et opbrudspunkt og præget af en slags afsked fra det hidtil opnåede, af at der kommer en ny fase nu.

Værket handler om søgen og stillen spørgsmål – og værket ER søgen og stillen spørgsmål. Selve musikken er bygget op over forskellige elementer, der alle på forskellige planer har noget med søgen, med spørgen og med tab at gøre. Det er fx lyde som NASA’s Voyager-sonde har optaget på sin rejse ud i rummet, uddrag fra Qu Yuans kinesiske digt ’De Himmelske Spørgsmål’ med 170 spørgsmål og ikke et eneste svar, variationer over Carl Nielsens vuggevise ’Solen er så rød mor’, uden sang.

Selvom tredje symfoni nok er blevet mit mest personlige værk hidtil, vil jeg ikke sige at jeg forstår værket. Og måske er det ikke et værk man skal ’forstå’. Det er ikke et værk, der giver svar. Det spørger og det søger. Også selvom der måske ikke findes svar.

Søren Nils Eichberg tredje symfoni uropføres den 10. april i DR Koncerthuset kl. 19.30.
Dirigent Robert Spano, DR SymfoniOrkestret og DR KoncertKoret.

Foto: Henning Harms