Sørgelig musik trøster os

Hvorfor drages vi mod musik, der lyder trist, og hvorfor gør den tværtimod noget positivt ved os i stedet for at forværre vores tristhed? Paradokset har i århundreder optaget tænkere, og nu har forskere ved Freie Universität Berlin set nærmere på sagen med en onlineundersøgelse. Efterfølgende har samme team også undersøgt virkningen af munter musik på lytteren. Forskerne kan nu påvise, at sørgmodig musik i langt højere grad end glad musik udmærker sig ved en trøstende effekt på lytteren. Denne virkning forstærkes særligt, når lytteren oplever følelsesmæssigt ubehag, og når den triste musik høres af personer med høj empati og lav følelsesmæssig stabilitet. Under afspilningen af den triste musik belønner hjernen os på primært fire måder: forestillingsevne, emotionel regulering, empati og ved, at musikken ikke minder os om ægte tristhed. Desuden optræder nostalgi som den hyppigst oplevede følelse hos de medvirkende i onlineundersøgelsen. Nostalgi scorede 76 % af stemmerne, på andenpladsen lå fredfyldthed med 57,5 %, på tredjepladsen ømhed 51,6 % og tristhed på fjerdepladsen med 44,9 %.
Adspurgt, hvad de 772 deltagere opfattede som trist musik, nævnte mange Adagiettoen fra Mahlers 5. Mahler, Barbers Adagio for strygere og ‘Didos klagesangʼ af Purcell.
Forskerholdet ser perspektiver for musikterapien i deres resultater både til gavn for raske personer såvel som for psykiatriske patienter.