Nyhed

Til Inga Nielsens minde

For et år siden døde den internationalt anerkendte danske sopran Inga Nielsen af kræft. I Danmark blev hun alment kendt i 1993, da hun sang i Idrætsparken sammen med Placido Domingo. Hendes minde fejres ved en koncert med venner og kolleger. Blandt de medvirkende tæller hendes eksmand basbarytonen Robert Hale, Jens-Christian Wandt, Michala Petri, Lars Hannibal, Ulrich Stærk, Poul Elming og Per Erik Veng. Og der kommer prominente talere fra udlandet: operainstruktøren Peter Konwitschny og den engelske nationaloperas chefdirigent Antonio Pappano.

Foreløbigt program, bl.a:
Wagner: ‘Winterstürme’ & Wotans ‘Abschied’ fra operaen ‘Valkyrien’
R. Strauss: Lieder (‘Rosenband’, ‘Die Nacht’, ‘Amor’)
Rossini: ‘La Promessa’ og ‘La Danza’
Donizetti: duet fra ‘Elskovsdrikken’
Brahms: Intermezzo i A-Dur
Carl Nielsen: sange og humoreske

Billetter på billetnet.dk: kr. 210,-
Overskuddet går ubeskåret til Inga Nielsens mindelegat; alle medvirker uden honorar.

Den Sorte Diamant søndag den 22. februar kl. 19.30

Tilmeld gratis nyhedsbrev | Magasinet KLASSISK

FLERE NYHEDER