Nyhed

Usædvanlig vinder af P2-konkurrence

Duoen Mythos vinder P2 Kammermusikkonkurrencen. Ensemblet udgøres af accordeonisterne Bjarke Mogensen og Rasmus Schjærff Kjøller. Førsteprisen er på 100.000 kr., og titlen er en kæmpe hjælp til at få koncertengagementer i både ind- og udland.

Ni ensembler dystede mod hinanden i konkurrencens indledende runde. De tre, der nåede til finalen, var blæserkvintetten Mazvila Winds (2.pris), Ensemble MidtVests Klaverkvartet (3.pris) og så Mythos. Som finaleprogram spillede Mythos et uddrag fra Stravinskijs ‘Petrushka’ samt Jesper Kochs ‘Tango for Two’ (1999).

Bjarke Mogensen og Rasmus Schjærff Kjøller er begge opvokset på Bornholm og har spillet sammen i mange år, hvilket deres performance også bar tydelig præg af med gøglerier, grimasser og indforstået kommunikation imellem dem.

Ved konkurrencen blev der desuden uddelt tre specialpriser.
– Dansk Komponist Forenings gik til Mythos,
– Sammenslutningen af Danske Musikforeninger gik til Mazvila Winds,
– Publikumsprisen gik til Trio Scandza

Hør deltagerne spille

Tilmeld gratis nyhedsbrev | Magasinet KLASSISK

FLERE NYHEDER