Nyhed
Vilje skaber resultater
12. september 2010
12. september 2010
Hvide Sande Masterclass: 16.-24. sept.
Strygere og pianister mødes for at suge til sig af viden og gode tricks på instrumentet, når Hvide Sande Masterclass går i gang i september. Anne-Marie Hjelm, som grundlagde kurset i 2006, er en ildsjæl, der efter 25 år som gymnasielærer opsagde sit job i protest mod den nye gymnasiereform. For derefter at leve som organist – og masterclass-arrangør. Hvide Sande er både en lille fiskerby og et feriested, som ligger i et naturskønt område ved Vesterhavet. Byen blev grundlagt for 79 år siden som resultat af, at man skulle lave en såkaldt afvandingssluse. Det forhindrer dog ikke Hvide Sande Masterclass i at invitere musikere fra ind- og udland til at fordybe sig i de klassiske mestre. Publikum kan gratis overvære undervisningen, mens billetprisen ved de 12 koncerter (med forskellige programmer) koster hhv. 100 kr. for én koncert, 250 kr. for tre koncerter eller 350 kr. for fem koncerter.
Koncertsteder: Helligåndskirken i Hvide Sande, Hvide Sande Sømandshjem og Hotel, Fiskeriets hus i Hvide Sande m.fl.
Foto: PR
FLERE NYHEDER