Pladenyt

Bernsteins sjældent opførte messe

Til indvielsen af Kennedy Center i New York bestilte Jacqueline Kennedy en komposition af Leonard Bernstein. Han endte med at levere et to timer langt monstrum af et kryds mellem kunstmusik, musical, rock med mere. Besætningen lyder på to orkestre, et marchband, forskellige kor og sangsolister. Titlen er ‘Mass’, men er snarere et stykke pacifistisk musikteater end liturgisk musik. FBI mistænkte Bernstein for venstreorienterede sympatier, holdt øje med ham og rådede daværende præsident Nixon til ikke at overvære premieren i 1971.
‘Mass’ er kun blevet indspillet et fåtal af gange, hvilket Philharmonia Orchestra og dirigent Yannick Nézet-Séguin og de mange øvrige medvirkende nu råder bod på i anledning af 100-året for komponistens fødsel.
Bernstein: Mass | DG 8421410

Læs også: Bernsteins Mahler-partitur retur efter 50 år

Tilmeld gratis nyhedsbrev | Magasinet KLASSISK

FLERE PLADENYHEDER