Pladenyt

Ceremoni af religion, ritual og sex

Som instruktør i eget hus i det londonske har Kasper Holten lagt ryg til en del kritik, men pæne ord blev der ytret i foråret, da han satte Karol Szymanovskis ʼKong Rogerʼ op. I Polen har denne komponist status som blandt de bedste i landet, kendt for en senromantik, der oser af sensualitet og dekadence. New York Times kalder ʼKong Rogerʼ for en »parfumeret ceremoni af religion, ritual og sex, der kalder på sceniske optrin og store masser«, men beklager, at Holten staver pointerne ud for tilskueren; det sidste nævner de øvrige anmeldere dog ikke. Guardian og Telegraph priser derimod produktionen i høje toner, og kalder Szymanowskis opera for den perfekte til nybegynderen. Historien handler om en siciliansk konge, som konfronteres med en gådefuld hyrde, der i det kristne hof spreder ord om hedonistisk kærlighed. Kong Roger, der repræsenterer den skabshomoseksuelle komponist selv, kæmper imod hyrdens veltalenhed og ender med at acceptere et kompromis imellem det strenge og det løsslupne.
Szymanowski: Kong Roger | Opus Arte OA1161D

Tilmeld gratis nyhedsbrev | Magasinet KLASSISK

FLERE PLADENYHEDER