Elskende kvinder på scenen

En pirrende komponist er finnen Kaija Saariaho, hvis æstetik er præget af de mange år, hun har boet i Frankrig. Blandt mange andre hædersbeviser modtog hun Léonie Sonnings Musikpris i 2011 for sin sensuelle musik, og på en ny cd demonstrerer hun mesterskab over både instrumentale og vokale kræfter. Den ret ukendte sopran Karen Vourc’h trådte ind for operastjernen Karita Mattila, der måtte sygemelde sig ved en opførelse af den orkesterledsagede version af ‘Quatre Instantsʼ (2002). Det klarede Vourcʼh så fremragende, at det er hende og ikke Mattila, der synger på denne indspilning. De korte øjebliksbilleder er bestilt af Mattila, og de er inspireret af hendes skildring af elskende kvinder på operascenen.
Sidst på skiven finder vi en udgave af monodramaet ‘Émilié’ kogt ned på bestilling af blandt andre Carnegie Hall til en suite på knapt en halv time. Handlingen bygger på de sidste dage af fysikeren, matematikeren og filosoffen Émilie du Châtelets (1706–1749) liv, hvor hun venter sin elskers barn og frygter ikke at blive færdig med sin oversættelse af en bog med Newtons fysiske love, og dør kort efter barnefødslen.
Mellem de to værker med sopransolist er en version for strygeorkester af Saariahos anden strygekvartet ‘Terra Memoriaʼ, som er tilegnet, de som er gået bort. Musikken kredser om dels det uforanderlige, tydeligt genkendelige og på den anden side det, der går igennem adskillige forvandlinger.
Orkestret er Strasbourg Filharmonikerne, der her dirigeres af deres chef Marko Letonja, som vi ikke kender herhjemme, men som har optrådt på fine steder som Wiener Statsoperaen og La Scala.
Saariaho: Quatre Instants, Terra Memoria & Émilie Suite | Ondine ODE12552