Pladenyt

En af verdens bedste sopraner og performere

Fra dansk side kan vi ikke være taknemmelige nok for fænomenet Barbara Hannigan. Den passion og vægt hun, som en af verdens bedste sopraner og performere, har båret Hans Abrahamsens ‘let me tell you’ frem med, er imponerende. Den canadiske kunstner har en naturlig impuls for at føre sin sopranstemme, men vil også kende partituret ned til mindste detalje og har prøvet kræfter som dirigent. Du har måske også måbet over de berømte YouTube-videoklip, hvor Barbara Hannigan både synger og dirigerer samme værk, iført lak og læder, og med ansigtet vendt mod publikum i Ligetis groteske og sjove ʻMysteries of the Macabreʼ. Siden teenageårene har hun været dybt engageret i at opføre musik fra vor tid og med at få komponister til at skrive værker til hende. Hun både synger og dirigerer det hele på det nye album, og typisk for hende rummer albummet kun indslag af musik fra det 20. århundrede. Alban Bergs opera ʻLuluʼ er et af hendes varemærker, men sammen med en kollaboratør har hun begået en suite med pluk fra Gershwins musical ʻGirl Crazyʼ.
Crazy Girl Crazy: Music by Gershwin, Berg and Berio | Alpha 293

Læs også: Abrahamsen modtager Gramophone Award

Bestil abonnement på magasinet KLASSISK

FLERE PLADENYHEDER