Pladenyt

En hårrejsende skildring

Få er mere ekstreme med nyfortolkning af standardværker end den græsk-russiske dirigent Teodor Currentzis. Han har fast arbejde som musikalsk chef i Novosibirsk Operaen, men hans indre drivkraft og personlige bud har ledt ham ud i vilde bud på blandt andet Mozarts operaer og nu Tjajkovskijs 6. Symfoni ‘Pathetique’. Det er omdiskuteret, hvorvidt man kan høre refleksioner om selvmord og depression i værket, men en form for lidende tilstand er svær at komme udenom. I covernoterne deler Currentzis sine tanker om fortolkningen:
»Der er folk, som efter at have oplevet og kommet sig over nederlag finder et særligt sted, et særligt fristed. Deres helle midt i denne verdens forvirring. Hvis de gentagne gange går ned, så bliver dette fristed gradvis mere og mere bekendt: Det afleder dem behageligt med den sensualitet, som mangler i verden udenfor«.
Resultatet prises især i udlandet, for eksempel af The Times:
»Currentzis og hans sibiriske choktropper har udrettet vidundere. Den seneste trend er gået væk fra subjektive fortolkninger. Det er smidt ud ad vinduet i denne i sandhed hårrejsende skildring«.
Tjajkovskij: 6. Symfoni | Sony Classical 88985404352

Læs også: Stravinskijs bondebryllup

Tilmeld gratis nyhedsbrev | Magasinet KLASSISK

FLERE PLADENYHEDER